juni 16, 2023

CropManager i Næsgaard MARK


Generelt

Denne vejledning viser, hvordan CropManager virker sammen med dit markblad, samt tolkning af biomassekort som grundlag for valg af model for gradueret tildeling.

CropManager bygger på CropManager fra SEGES, men afvikles i Næsgaard MARK i stedet for i en browser. Principperne er det samme, men data hentes i stedet fra Næsgaard Mark.

Der vil med tiden blive lagt flere af funktioner til CropManager, ligesom nye funktioner grundlæggende vil blive tilgængelig i både Næsgaard MARK og MarkOnline.


Principper og forberedelse


Du behøver blot en aktuelt markblad med planlagte behandlinger samt aktivt markkort. Behandlinger kan være oprettet i Næsgaard MARK eller MOBILE.

Du skal have et markkort og en markplan med behandlinger i
høståret. CropManager beregner biomassen i markerne ud fra NDVI og NDRE. Baggrundsdata stammer fra Sentinel 2 overflyvninger 2 gange ugentlig.

CropManager laver et opslag i dit markblad og samler planlagte behandlinger efter dato, afgrøde og middelkombination.


Med få valg generes tildelingskort til alle marker med samme kombination af behandling. CropManager vælger automatisk model og overflyvningsdato efter middeltype, skydække, dato og afgrøde. Du kan ændre model og overflyvningsdato, hvis du ønsker.

Denne version af CM
anvendes alene til
udarbejdelse af tildelingskort.

Behandlinger udarbejdes i Næsgaard MARK eller MOBILE, hvor du normalt arbejder, og i CropManager kan du generere tildelingsfiler til en gødningsspreder, et såsæt eller en sprøjte ud fra forskellige modeller og aktuelle og historiske biomassemålinger. De genererede kort udlæses til dit redskab.



Anvendte modeller for tildeling


Overordnet er der modeller for Behandlingstyper, afgrødetyper og disse kan være justeret ift. afgrødernes udviklingstrin.

  • Ingen omfordeling
  • Omfordeling fra kraftig til svag biomasse
  • Omfordeling fra svag biomasse til områder med kraftig biomasse

Modellerne er knyttet til tre kategorier af behandlingstyper.

  • Udsæd,
  • Gødning (N)
  • Planteværn.

Inden for hver kategori findes to eller flere modeller. Nogle modeller er tilgængelige for alle afgrøder og andre kun for specifikke afgrødekoder eller tidspunkter


Udsæd


Modeller for tildeling af udsæd gælder alle afgrøder.


Hvilke perioder med satellit-data

Alle opgaver står som standard som “Uden omfordeling”. Derudover kan “Standard tildeling af udsæd” tilvælges. Vælges “Standard tildeling af udsæd” tilføjes ekstra såsæd på områder med lav målt biomasse for at kompensere for dårligere fremspiring eks. på lerbakker mv, så vi får en
ensartet afgrøde over hele marken.


Modellen tager udgangspunkt i, at fremspiring især skyldes jorden, dvs. bonitet og struktur m.m og sige data, at de bedste billede af spirings-betingelserne ses 4-8 uge efter såning .

Gode marknoter fortæller årsager til variation i fremspiring i tidligere afgrødeår.

Modellen tager ikke hensyn til jb., markens hældning eller andre faktorer. Var spiringsbetingelserne afvigende eks. tørke, bør man kikke på data fra såning af en anden afgrøde (uden omfordeling) i et andet høstår, da modellen tager udgangspunkt i at variationer i biomasse alene skyldes dårlig fremspiring.

Årsager til variation

Er variationen årsrelateret

I efteråret er det ofte våde og kolde områder der giver uens fremspiring, mens fremspiring i foråret ofte præges af såbed og manglende jordfugt. Dårlig dræning påvirker selvfølgelig både efterår og forår.

Hvis muligt bør man således til vintersæd vælge satellitdata 4-8 uger efter såning i en tidligere vintersæd sået uden omfordeling og ligeledes for vårsæd.

Er satellitfotos taget på marker hvor der er anvendt omfordeling?

Obs! Som sagt tidligere kan man kan ikke lave nye tildelingslag på afgrøder, der i forvejen er sået med omfordeling. Overvej om model fra tidligere år var en succes til efterfølgelse.


Gødskning


Mængdeangivelser


OBS Flydende gødninger

Da flydende gødning skal angives i l/ha i tildelingsfilen, omregnes alle flydende gødninger til liter ud fra oplysning om litervægt i normerne. Anvendes lokale gødningsnormer skal man selv tilføje dette til midlet i gødningskartoteket.

Afgrødetype Vinterraps ( kode 22)

Som standard oprettes alle kvælstof gødningstildelinger i perioden 1. februar – 20. april med modellen “Første gødskning i vinterraps” ud fra første gyldige Biomassekort fra 1. oktober – 30. november året før.

Vælger man et biomassekort fra en tidlig forår anvendes “Robin Hood” modellen (standardmodellen for alle afgrøder)

Første tildeling

Udgangspunkt for modellen ”Første gødskning i vinterraps” er, at der hvor afgrøden står kraftigst er jorden i stand til at stille meget kvælstof til rådighed, mens jorden er dårligere til at stille kvælstof til rådighed i svage områder.

Derfor er der størst respons for kvælstof i områder, hvor der er svag afgrøde, men I modellen er der lagt loft over top og bund under gradueringen, så modellen kun kan gå op og ned med en vis kvælstofmængde (+/- 33%). I pletter med meget lav biomasse (typisk i områder med meget lav vækst, f.eks. i vandhuller m.v.) nedtrappes kvælstofmængden.

Modellens forslag

I figuren ses kurveforløb for en mark med gennemsnitligt NDRE (biomasse) på 0,66 ud for 90 kg N pr ha. Modellen graduerer op til 33% mere N end gns. i intervallet 0,25-0.66 NDRE. Mellem 0,60- 0,25 rammes et loft på +33% af gns. 115 kg N pr. ha I områder med ingen eller under gns NDRE tildeles 0 til 90 kg pr.ha

Begrundelse for valgte periodekort

Begrundelsen for at anvende billeder fra efteråret er, at målinger på dette tidspunkt fint afspejler jordens evne til at stille kvælstof til
rådighed, og billederne er endnu ikke forstyrret af frost, rim
eller sne, eller delvis bortfrysning af planter. Biomasse billeder fra foråret, hvor marken i pletter er frostskadet, bliver fejlfortolket som manglende kvælstof hvorved modellen vil forsøge at øge tildelingen af kvælstof, hvor der fra foto i efteråret var tilstrækkelig med næring.


Afgrødetype Vinterkorn. ( kode 9, 10,11, 13, 14, 15, 16, 17, 222,
220, 223)

Der arbejdes med 3 modeller:

  • ”Første gødskning i vinterkorn”.
  • ”Tredje gødskning i vinterkorn”.
  • ”Proteingødskning”

Som standard oprettes alle kvælstof gødningstildelinger i
perioden 1. december – 20. april med modellen ”Første
gødskning i vinterkorn” ud fra seneste gyldige
biomassekort fra 1. oktober – 30. november året før.
Ligger tildeling i perioden fra 1. maj til 31. maj oprettes
tildelingskortet ud fra første gyldige biomassekort mellem 20.
april – 20. Maj
med modellen ”Tredje gødskning i
vinterkorn”.
Ligger tildeling i perioden fra 1.juni til 31. juli oprettes
tildelingskortet ud fra første gyldige biomassekort mellem 25.
maj – 20. juni
med modellen ”Proteingødskning”.
Vælger man et biomassekort fra en anden periode anvendes
”Robin Hood” modellen (standardmodellen for alle afgrøder).
Udgangspunkt for modellen ”Første gødskning i vinterkorn”
er at hvor afgrøden står kraftigst, er jorden i stand til at stille
meget kvælstof til rådighed, mens jorden er dårligere til at
stille kvælstof til rådighed i svage områder. Derfor er der
størst respons for kvælstof i områder, hvor der er svag
afgrøde. Årsagen til at anvende billeder fra efteråret er, at
målinger på dette tidspunkt afspejler jordens evne til at stille
kvælstof til rådighed, og billederne er endnu ikke forstyrret af
frost, rim eller sne eller delvis bortfrysning af planter.
Biomasse billeder fra foråret, hvor marken i pletter er
frostskadet eller har tegn på begyndende tørke bliver
fejlfortolket som manglende kvælstof.
Ved første tildeling bør man derfor vælge oplysninger fra
efterår eller sikre sig, at andre forhold ikke har indvirkning på
biomassemålingerne, idet modellen vil forsøge at øge
tildelingen af kvælstof i områder hvor der teoretisk er
tilstrækkelig med næring

Modellens forslag:

“Første gødskning vintersæd”

Figuren vider et forløb med Gns. NDVI på 0,49 og 60 kg Npr. ha. Modellen foreslår et loft ved NDVI 0,40 svarende til +15%, 70kg N pr. ha. i intervallet 0,37 til 0,49 graderes over gennemsnittet. Ved meget kraftig biomasse halveres tildelingen og ved NDVI under ,37 gåånde mod ingen biomasse tildeles fra 0 til 60 kg N.

Modellens forslag:

“Tredje Gødskning Vintersæd”

Udgangspunkt for modellen ”Tredje gødskning i vinterkorn”
er ligeledes en Robin hood model hvor Modellen er indrettet
med en øvre grænse for tildelingen, så der maksimalt kan
tilføres 40 kg kvælstof mere pr. ha. i et område af marken i
forhold til markens gennemsnit. Modellen er kun aktiv for behandlinger i maj måned og anvender aktuelle overflyvningsdata, så modellen indrettet så hvis biomassen er meget svag i et område (f.eks. hvis der har været et vandhul, eller der er strukturskader), så vil kvælstoftildelingen blive nedtrappet. Figur 1 viser
kvælstoftildelingen afhængig af biomassen i en mark, hvor det
gennemsnitlige NDVI er på 0,75.

Figuren viser et kurveforløb med ekstra tildeling til områder med lav NDVI taget fra områder med højere end gns NDVI- værdier, dog med et indbygget loft i intervallet 0,48-0,65

Modelforslag

“Proteingødskning”

Udgangspunkt for modellen ”Proteingødskning flytter
kvælstof fra svage områder til kraftigere områder (omvendt
Robin Hood). Det kan udnyttes hvor man får ekstra betaling
for højt protein indhold og medfører et mere ensartet
proteinindhold i kernerne.

I figuren ses et eksempel på kurveforløbet for en mark med et
gennemsnitligt NDRE (biomasse) på 0,70, hvor der skal
tilføres i gennemsnit 40 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit for
marken.

Andre afgrøder

Modeller

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”.
Derudover kan ”Robin Hood” modellen anvendes ud fra
nyeste gyldige biomassekort.
Udgangspunkt for ”Robin Hood” modellen er at hvor
afgrøden står kraftigst, er jorden i stand til at stille meget
kvælstof til rådighed, mens jorden er dårligere til at stille
kvælstof til rådighed i svage områder. Derfor er der størst
respons for kvælstof i områder, hvor der er svag afgrøde.

I figuren ses et eksempel på kurveforløbet for en mark med et
gennemsnitligt NDVI (biomasse) på 0,49, og hvor der skal
tilføres 60 kg kvælstof pr. ha. i gennemsnit for marken.
Modellen anvender aktuelle overflyvningsdata og modellen er
indrettet så hvis biomassen er meget svag i et område så vil
kvælstoftildelingen blive nedtrappet.

Planteværn

Opgiv Væskemængde. Det er væskemængde der gradueres på.

Da planteværn gradueres ved at justere i vandmængde under
kørsel i marken, er der behov for oplysning normalforbrug af
vandmængde under sprøjtning. Standard anvendes oplysning om væskemængde under udkørsel fra arbejdssedler, hvis behandlingen ikke er tilknytte en arbejdsseddel anvendes der oplysning fra behandlingsnoten ”l vand pr. ha”. Hvis ingen vandmængde er angivet, bruger CM 150 l/ha som standard væskemængde under udkørsel.

Planteværn, vinterkorn (PD koder 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 222,
220, 223)

Som standard oprettes alle tildelingskort i perioden 1. januar –

  1. april ud fra model for ”Ukrudt i vintersæd tidlig forår”
    Ved ” Ukrudt i vintersæd tidlig forår” tilføjes ekstra
    sprøjtevæske på områder med lav målt biomasse for at
    kompensere for den lavere konkurrenceevne af kornet.

Graduer ikke på blandinger af midler.

Udgangspunktet for model ”Ukrudt i vintersæd tidlig forår”
er aktuelle NDVI-måling af biomasse og at der ikke laves
gradueret tildeling af blandinger. Ved graduering doseres
mængden maksimalt +/- 25 procent af den angivende dosis fra
markplanen.
Maksimal dosis må ikke overskrides i de områder af marken
med højeste dosis. Derfor bør den angivne dosis på markbladet
ikke være højere end 75% af maks. doseringen af
ukrudtsmidlet

Modeller

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”.
Derudover kan ”Standardmodel for plantebeskyttelse”
anvendes.
Ved ” Standardmodel for plantebeskyttelse” tilføjes ekstra
sprøjtevæske på områder med høj biomasse for at
kompensere for fortyndingseffekten i en kraftig afgrøde. Der
kan laves gradueret tildeling for et eller flere midler mod
skadedyr, sygdomme eller vækstregulering.
Udgangspunktet for ”Standardmodel for
plantebeskyttelse” er aktuelle NDRE-måling af biomasse i
marken. Ved graduering af tildeling med modellerne for
vækstregulering eller modellen for plantebeskyttelse generelt
doseres mængden maksimalt +/- 25 procent af den
gennemsnitlige dosis fra opgaven for marken.
Der tildeles højere dosis hvor biomasseindekset er højt og
lavere dosis ved lav biomasse. På marker med lav variation i
biomassen doseres med ned til +/- 5 procent af den
gennemsnitlige dosis. På marker med høj variation i
biomassen doseres med op til +/- 25 procent.

Eksempler

OBS:

Vær igen opmærksom på at maksimal dosis ikke må
overskrides i de områder af marken med højeste dosis. Derfor bør den angivne dosis på markbladet ikke være højere end
75% af maks. doseringen af de enkelte midler.

På figuren ses et eksempel på gradueringsforløb for forskellig
biomasse for en vækstregulering i vinterhvede med et
gennemsnitligt NDRE på 0,7 varierende imellem 0,5 og 0,8.
Gennemsnitlig dosering er 150 liter vand pr. ha, og der
gradueres med +/- 20% og altså 120
-180 liter pr ha.

Download


Tildelingslag er klar til download direkte efter beregningerne.
Klik på:


Vælg filetype:


Filerne eksporteres som zippede filer til mappen:
”\Datalogisk\Eksport\Tildelingskort” under dokumenter.
Undervejs kan vælges en anden placering, hvis du eksempelvis
ønsker at gemme dem på en usb nøgle i stedet.
JD og Trimple er begge i SHP format men gemt med
stioplysninger som er nødvendigt for at de to display kan læse
filerne.
ISOXML 3 er mest udbredt, så anvender du isoxml prøv at
udlæse i version 3 først. Kan den ikke indlæses så vælg 4 i
stedet.