CropManager i Næsgaard MARK

Generelt

Denne vejledning viser, kort hvordan CropManager (CM)
virker og principperne bag.CM er et tilvalgsmodul, der kan tilkøbes Næsgaard MARK.

CM bygger på CropManager fra Seges, men afvikles i
Næsgaard Mark i stedet for en browser. I princippet er det
samme program, men data hentes i stedet fra Næsgaard
Mark. Det betyder også at der med tiden vil blive lagt flere af
de eksisterende funktioner til CM, ligesom nye funktioner
grundlæggende vil blive tilgængelig i både Næsgaard Mark og
MarkOnline.

Programkrav

For at bruge CropManager i
Næsgaard skal du arbejde
i Næsgaard MARK og der skal
være tilknyttet et MARKKORT.
Har du ikke selv MarkKORT kan
du bede din konsulent eller
Datalogisk A/S Support om at
tilknytte kort fra KORT-modulet/
download fra IMK.
Behandlinger oprettes i som sædvanligt i NæsgaardMARK eller MOBILE

.

Med et aktivt markkort og markblad med behandlinger i det aktuelle
høstår er du klar. Markbladets planlagte mængder af Såsæd, N-gødskning, og Planteværn kan nu forberedes sammen med aktuelle (eller historiske) satellit-fotos af afgrødens tilstand til et beregnet optimalt tildelingskort, der kan overføres til redskabet i marken.

CM beregner biomassen i markerne ud fra NDVI og NDRE.
Baggrundsdata stammer fra Sentinel 2´s regelmæssige overflyvninger.

CM laver et opslag i dit markblad og samler planlagte
behandlinger efter dato, afgrøde, og middelkombination,
således at der udarbejdes tildelingskort til alle marker med
samme behandling.

CM vælger automatisk model og overflyvningsdato efter
middeltype, dato og afgrøde. Du kan dog efterfølgende
ændre model og overflyvningsdato før eksport af
tildelingsdata.

Du kan ikke oprette behandlinger i CM. De udarbejdes i
Næsgaard eller MOBILE, hvor du normalt arbejder, men med
CM kan du generere tildelingsfiler til en gødningsspreder, et
såsæt eller en sprøjte ud fra forskellige modeller og aktuelle
og historiske biomasse målinger.

Denne version af CM
anvendes alene til
udarbejdelse af tildelingskort.

Tre typer af Behandlinger kan gradueres og typemodellerne er automatisk valgt for hver behandlingstype.

Grundlæggende kan relevante opgaver opdeles i tre
Typer/kategorier. Udsæd, Gødskning (N-respons) og Planteværn. Inden for hver findes 2 eller flere modeller. Nogle modeller er
tilgængelige for alle afgrøder og andre kun for specifikke
afgrødekoder.

Udsædsmodellen gælder alle afgrøder. Den tildeler for at opnå ensartethed i den etablerede afgrøde.

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”.
Derudover kan ”Standard tildeling af udsæd” tilvælges.

Ved ”Standard tildeling af udsæd” tilføjes ekstra såsæd på
områder med lav målt biomasse for at kompensere for
dårligere fremspiring eks. på lerbakker mv, så vi får en
ensartet afgrøde over hele marken.
Udgangspunktet for modellen er, at NDVI-værdien 4-8 uger
efter såning giver et godt billede af jordens betydning for
fremspiring, men tager ikke hensyn til jb., markens hældning
eller andre faktorer. Var spiringsbetingelserne afvigende eks.
tørke, bør man kikke på data fra såning af en anden afgrøde
(uden omfordeling) i et andet høstår, da modellen tager
udgangspunkt i at variationer i biomasse alene skyldes dårlig
fremspiring.
I efteråret er det ofte våde og kolde områder der giver uens
fremspiring, mens fremspiring i foråret ofte præges af såbed
og manglende jordfugt. Dårlig dræning påvirker selvfølgelig
både efterår og forår.
Hvis muligt bør man således til vintersæd vælge satellitdata
4-8 uger efter såning i en tidligere vintersæd sået uden
omfordeling og ligeledes for vårsæd.
Obs! Som sagt tidligere kan man kan ikke lave nye
tildelingslag på afgrøder der i forvejen er sået med
omfordeling.
Forudsat man vil bruge samme gns. udsæds mængde kan
tildelingsfilen evt. gemmes.

Gødskning (N-respons)

Særligt vedr. Flydende N-gødninger

Da flydende gødning skal angives i l/ha i tildelingsfilen,
omregnes alle flydende gødninger til liter ud fra oplysning om
litervægt i normerne. Anvendes lokale gødningsnormer skal
man selv tilføje dette til midlet

Gødskning, vinterraps (22)

Som standard oprettes alle kvælstof gødningstildelinger i
perioden 1. februar – 20. april med modellen ”Første
gødskning i vinterraps” ud fra første gyldige biomassekort
fra 1. oktober – 30. november året før.

Vælger man et biomassekort fra en anden periode anvendes
”Robin Hood” modellen (standardmodellen for alle afgrøder)

Udgangspunkt for modellen ”Første gødskning i
vinterraps” er, at der hvor afgrøden står kraftigst er jorden i
stand til at stille meget kvælstof til rådighed, mens jorden er
dårligere til at stille kvælstof til rådighed i svage områder.
Derfor er der størst respons for kvælstof i områder, hvor der
er svag afgrøde, men I modellen er der lagt loft over top og
bund under gradueringen, så modellen kun kan gå op og ned
med en vis kvælstofmængde (+/- 33%). I pletter med meget
lav biomasse (typisk i områder med meget lav vækst, f.eks. i
vandhuller m.v.) nedtrappes kvælstofmængden.

Der anvendes billeder fra efteråret, fordi målinger på dette tidspunkt afspejler jordens evne til at stille kvælstof til rådighed. Her er billederne er endnu ikke forstyrret af frost, rim eller sne, eller delvis bortfrysning af planter. Biomasse billeder fra foråret, hvor marken i pletter er frostskadet, bliver fejlfortolket som manglende kvælstof hvorved modellen vil forsøge at øge tildelingen af kvælstof hvor der fra foto i efteråret var tilstrækkelig med næring.

Gødskning, vinterkorn (9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 222, 220, 223)

Som standard oprettes alle kvælstof gødningstildelinger i perioden 1. december – 20. april med modellen ”Første gødskning i vinterkorn” ud fra seneste gyldige biomassekort fra 1. oktober – 30. november året før.

Ligger tildeling i perioden fra 1. maj til 31. maj oprettes tildelingskortet ud fra første gyldige biomassekort mellem 20. april – 20. Maj med modellen ”Tredje gødskning i vinterkorn”.

Ligger tildeling i perioden fra 1.juni til 31. juli oprettes tildelingskortet ud fra første gyldige biomassekort mellem 25. maj – 20. juni med modellen ”Proteingødskning”.

Vælger man et biomassekort fra en anden periode anvendes ”Robin Hood” modellen (standardmodellen for alle afgrøder).

Udgangspunkt for modellen ”Første gødskning i vinterkorn” er at hvor afgrøden står kraftigst, er jorden i stand til at stille meget kvælstof til rådighed, mens jorden er dårligere til at stille kvælstof til rådighed i svage områder. Derfor er der størst respons for kvælstof i områder, hvor der er svag afgrøde. Årsagen til at anvende billeder fra efteråret er, at målinger på dette tidspunkt afspejler jordens evne til at stille kvælstof til rådighed, og billederne er endnu ikke forstyrret af frost, rim eller sne eller delvis bortfrysning af planter.

Biomasse billeder fra foråret, hvor marken i pletter er frostskadet eller har tegn på begyndende tørke bliver fejlfortolket som manglende kvælstof.

Ved første tildeling bør man derfor vælge oplysninger fra efterår eller sikre sig, at andre forhold ikke har indvirkning på biomassemålingerne, idet modellen vil forsøge at øge tildelingen af kvælstof i områder hvor der teoretisk er tilstrækkelig med næring.

I figuren ses et eksempel på kurveforløbet for en mark med et gennemsnitligt NDVI (biomasse) på 0,49, og hvor der skal tilføres 60 kg kvælstof pr. ha. i gennemsnit for marken. I et område af marken med et NDVI på f.eks. 0,55 vil modellen foreslå en kvælstofmængde på 50 kg kvælstof pr. ha.

Udgangspunkt for modellen ”Tredje gødskning i vinterkorn” er ligeledes en Robin hood model hvor Modellen er indrettet med en øvre grænse for tildelingen, så der maksimalt kan tilføres 40 kg kvælstof mere pr. ha. i et område af marken i forhold til markens gennemsnit.

Modellen er kun aktiv for behandlinger i maj måned og anvender aktuelle overflyvningsdata, så modellen indrettet så hvis biomassen er meget svag i et område (f.eks. hvis der har været et vandhul, eller der er strukturskader), så vil kvælstoftildelingen blive nedtrappet. Figur 1 viser kvælstoftildelingen afhængig af biomassen i en mark, hvor det gennemsnitlige NDVI er på 0,75.

Proteingødskning

Udgangspunkt for modellen ”Proteingødskning flytter kvælstof fra svage områder til kraftigere områder (omvendt Robin Hood). Det kan udnyttes hvor man får ekstra betaling for højt protein indhold og medfører et mere ensartet proteinindhold i kernerne.

Gødskning Andre afgrøder

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”. Derudover kan ”Robin Hood” modellen anvendes ud fra nyeste gyldige biomassekort.

Udgangspunkt for ”Robin Hood” modellen er at hvor afgrøden står kraftigst, er jorden i stand til at stille meget kvælstof til rådighed, mens jorden er dårligere til at stille kvælstof til rådighed i svage områder. Derfor er der størst respons for kvælstof i områder, hvor der er svag afgrøde.

Særligt vedr
Planteværn

Da planteværn gradueres ved at justere i vandmængde under kørsel i marken, er der behov for oplysning normalforbrug af vandmængde under sprøjtning.

Standard anvendes oplysning om væskemængde under udkørsel fra arbejdssedler, hvis behandlingen ikke er tilknytte en arbejdsseddel anvendes der oplysning fra behandlingsnoten ”l vand pr. ha”.

Hvis ingen vandmængde er angivet, bruger CM 150 l/ha som standard væskemængde under udkørsel.

Planteværn, vinterkorn (9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 222, 220, 223)

Som standard oprettes alle tildelingskort i perioden 1. januar – 30. april ud fra model for ”Ukrudt i vintersæd tidlig forår”

Ved ” Ukrudt i vintersæd tidlig forår” tilføjes ekstra sprøjtevæske på områder med lav målt biomasse for at kompensere for den lavere konkurrenceevne af kornet.

Udgangspunktet for model ”Ukrudt i vintersæd tidlig forår” er aktuelle NDVI-måling af biomasse og at der ikke laves gradueret tildeling af blandinger. Ved graduering doseres mængden maksimalt +/- 25 procent af den angivende dosis fra markplanen.

Maksimal dosis må ikke overskrides i de områder af marken med højeste dosis. Derfor bør den angivne dosis på markbladet ikke være højere end 75% af maks. doseringen af ukrudtsmidlet

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”.

Derudover kan ”Standardmodel for plantebeskyttelse” anvendes.

Ved ” Standardmodel for plantebeskyttelse” tilføjes ekstra sprøjtevæske på områder med høj biomasse for at kompensere for fortyndingseffekten i en kraftig afgrøde. Der kan laves gradueret tildeling for et eller flere midler mod skadedyr, sygdomme eller vækstregulering.

Udgangspunktet for ”Standardmodel for plantebeskyttelse” er aktuelle NDRE-måling af biomasse i marken. Ved graduering af tildeling med modellerne for vækstregulering eller modellen for plantebeskyttelse generelt doseres mængden maksimalt +/- 25 procent af den gennemsnitlige dosis fra opgaven for marken.

Der tildeles højere dosis hvor biomasseindekset er højt og lavere dosis ved lav biomasse. På marker med lav variation i biomassen doseres med ned til +/- 5 procent af den gennemsnitlige dosis. På marker med høj variation i biomassen doseres med op til +/- 25 procent.

OBS.: Vær igen opmærksom på at maksimal dosis ikke må overskrides i de områder af marken med højeste dosis. Derfor bør den angivne dosis på markbladet ikke være højere end 75% af maks. doseringen af de enkelte midler.

Tildelingslag er klar til download direkte efter beregningerne. Klik på Download

Vælg Filtype opsætning

Udpak/unzip

Filerne eksporteres som zippede filer til mappen:

Filerne skal pakkes ud før traktorcomputeren kan læse disse.

”\DataLogisk\Eksport\Tildelingskort” under dokumenter.

Undervejs kan vælge en anden placering, hvis du eksempelvis ønsker at gemme dem på en usb-nøgle i stedet.

JD og Trimple er begge i SHP format men gemt med stioplysninger som er nødvendigt for at de to display kan læse filerne.

ISOXML 3 er mest udbredt, så anvender du isoxml prøv at udlæse i version 3 først. Kan den ikke indlæses så vælg 4 i stedet.