CropManager til Næsgaard MARK

Generelt

Denne vejledning viser, kort hvordan CropManager (CM)
virker og principperne bag.

CM er et tilvalgsmodul der kan tilkøbes Næsgaard Mark.

CM bygger på CropManager fra Seges, men afvikles i
Næsgaard Mark i stedet for en browser. I princippet er det
samme program, men data hentes i stedet fra Næsgaard
Mark. Det betyder også at der med tiden vil blive lagt flere af
de eksisterende funktioner til CM, ligesom nye funktioner grundlæggende vil blive tilgængelig i både Næsgaard Mark og
MarkOnline.

Du skal have en markplan
med tilhørende markkort.
Behandlinger oprettes i
Næsgaard Mark eller Mobile.

Du skal have et markort og en markplan med behandlinger i
høståret.

CM beregner biomassen i markerne ud fra NDVI og NDRE.
Baggrundsdata stammer fra Sentinel 2 overflyvninger 2 gange
ugentlig.

CM laver et opslag i dit markblad og samler planlagte
behandlinger efter dato, afgrøde, og middelkombination,
således at der udarbejdes tildelingskort til alle marker med
samme behandling.

CM vælger automatisk model og overflyvningsdato efter
middeltype, dato og afgrøde. Du kan dog efterfølgende ændre
model og overflyvningsdato før eksport af tildelingsdata.

Denne version af CM
anvendes alene til
udarbejdelse af tildelingskort.

Du kan ikke oprette behandlinger i CM. De udarbejdes i
Næsgaard eller mobile hvor du normalt arbejder, men med
CM kan du generere tildelingsfiler til en gødningsspreder, et
såsæt eller en sprøjte ud fra forskellige modeller og aktuelle
og historiske biomasse målinger.

Hvilke tildelingsmodeller er
tilgængelige for en given
opgave, og hvilken er
automatisk valgt.

Grundlæggende kan relevante opgaver opdeles i tre
kategorier. Udsæd, Gødning og Planteværn. Inden for hver
kategori findes 2 eller flere modeller. Nogle modeller er
tilgængelige for alle afgrøder og andre kun for specifikke
afgrødekoder.

Udsæd, alle afgrøder

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”.
Derudover kan ”Standard tildeling af udsæd” tilvælges.

Ved ”Standard tildeling af udsæd” tilføjes ekstra såsæd på
områder med lav målt biomasse for at kompensere for
dårligere fremspiring eks. på lerbakker mv, så vi får en
ensartet afgrøde over hele marken.

Udgangspunktet for modellen er, at NDVI-værdien 4-8 uger
efter såning giver et godt billede af jordens betydning for
fremspiring, men tager ikke hensyn til jb., markens hældning
eller andre faktorer. Var spiringsbetingelserne afvigende eks.
tørke, bør man kikke på data fra såning af en anden afgrøde
(uden omfordeling) i et andet høstår, da modellen tager
udgangspunkt i at variationer i biomasse alene skyldes dårlig
fremspiring.

I efteråret er det ofte våde og kolde områder der giver uens
fremspiring, mens fremspiring i foråret ofte præges af såbed
og manglende jordfugt. Dårlig dræning påvirker selvfølgelig
både efterår og forår.

Hvis muligt bør man således til vintersæd vælge satellitdata
4-8 uger efter såning i en tidligere vintersæd sået uden
omfordeling og ligeledes for vårsæd.

Obs! Som sagt tidligere kan man kan ikke lave nye
tildelingslag på afgrøder der i forvejen er sået med
omfordeling.

Forudsat man vil bruge samme gns. udsæds mængde kan
tildelingsfilen evt. gemmes.

Særligt vedr. flydende gødning

Da flydende gødning skal angives i l/ha i tildelingsfilen,
omregnes alle flydende gødninger til liter ud fra oplysning om
litervægt i normerne. Anvendes lokale gødningsnormer skal
man selv tilføje dette til midlet.

Gødning, vinterraps (22)

Som standard oprettes alle kvælstof gødningstildelinger i
perioden 1. februar – 20. april med modellen ”Første
gødskning i vinterraps” ud fra første gyldige biomassekort
fra 1. oktober – 30. november året før.

Vælger man et biomassekort fra en anden periode anvendes
”Robin Hood” modellen (standardmodellen for alle afgrøder)

Udgangspunkt for modellen ”Første gødskning i
vinterraps” er, at der hvor afgrøden står kraftigst er jorden i
stand til at stille meget kvælstof til rådighed, mens jorden er
dårligere til at stille kvælstof til rådighed i svage områder.
Derfor er der størst respons for kvælstof i områder, hvor der
er svag afgrøde, men I modellen er der lagt loft over top og
bund under gradueringen, så modellen kun kan gå op og ned
med en vis kvælstofmængde (+/- 33%). I pletter med meget
lav biomasse (typisk i områder med meget lav vækst, f.eks. i
vandhuller m.v.) nedtrappes kvælstofmængden.

I figuren ses et eksempel på kurveforløbet for en mark med et
gennemsnitligt NDRE (biomasse) på 0,66, og hvor der skal
tilføres 90 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit for marken. Ved en
NDRE på f.eks. 0,60 vil modellen foreslå en kvælstofmængde
på 115 kg pr. ha.

Årsagen til at anvende billeder fra efteråret er, at målinger på
dette tidspunkt afspejler jordens evne til at stille kvælstof til
rådighed, og billederne er endnu ikke forstyrret af frost, rim
eller sne, eller delvis bortfrysning af planter.

Biomasse billeder fra foråret, hvor marken i pletter er
frostskadet, bliver fejlfortolket som manglende kvælstof
hvorved modellen vil forsøge at øge tildelingen af kvælstof
hvor der fra foto i efteråret var tilstrækkelig med næring.

Gødning, vinterkorn (9, 10,
11, 13, 14, 15, 16, 17, 222,
220, 223)

Som standard oprettes alle kvælstof gødningstildelinger i
perioden 1. december – 20. april med modellen ”Første
gødskning i vinterkorn” ud fra seneste gyldige
biomassekort fra 1. oktober – 30. november året før.
Ligger tildeling i perioden fra 1. maj til 31. maj oprettes
tildelingskortet ud fra første gyldige biomassekort mellem 20.
april – 20. Maj med modellen ”Tredje gødskning i
vinterkorn”.

Ligger tildeling i perioden fra 1.juni til 31. juli oprettes
tildelingskortet ud fra første gyldige biomassekort mellem 25.
maj – 20. juni med modellen ”Proteingødskning”.

Vælger man et biomassekort fra en anden periode anvendes
”Robin Hood” modellen (standardmodellen for alle afgrøder).

Udgangspunkt for modellen ”Første gødskning i vinterkorn”
er at hvor afgrøden står kraftigst, er jorden i stand til at stille
meget kvælstof til rådighed, mens jorden er dårligere til at
stille kvælstof til rådighed i svage områder. Derfor er der
størst respons for kvælstof i områder, hvor der er svag
afgrøde. Årsagen til at anvende billeder fra efteråret er, at
målinger på dette tidspunkt afspejler jordens evne til at stille
kvælstof til rådighed, og billederne er endnu ikke forstyrret af
frost, rim eller sne eller delvis bortfrysning af planter.
Biomasse billeder fra foråret, hvor marken i pletter er
frostskadet eller har tegn på begyndende tørke bliver
fejlfortolket som manglende kvælstof.
Ved første tildeling bør man derfor vælge oplysninger fra
efterår eller sikre sig, at andre forhold ikke har indvirkning på
biomassemålingerne, idet modellen vil forsøge at øge
tildelingen af kvælstof i områder hvor der teoretisk er
tilstrækkelig med næring.

I figuren ses et eksempel på kurveforløbet for en mark med et
gennemsnitligt NDVI (biomasse) på 0,49, og hvor der skal
tilføres 60 kg kvælstof pr. ha. i gennemsnit for marken. I et
område af marken med et NDVI på f.eks. 0,55 vil modellen
foreslå en kvælstofmængde på 50 kg kvælstof pr. ha.

Udgangspunkt for modellen ”Tredje gødskning i vinterkorn”
er ligeledes en Robin hood model hvor Modellen er indrettet
med en øvre grænse for tildelingen, så der maksimalt kan
tilføres 40 kg kvælstof mere pr. ha. i et område af marken i
forhold til markens gennemsnit.

Modellen er kun aktiv for behandlinger i maj måned og
anvender aktuelle overflyvningsdata, så modellen indrettet så
hvis biomassen er meget svag i et område (f.eks. hvis der har
været et vandhul, eller der er strukturskader), så vil
kvælstoftildelingen blive nedtrappet. Figur 1 viser
kvælstoftildelingen afhængig af biomassen i en mark, hvor det
gennemsnitlige NDVI er på 0,75.

Udgangspunkt for modellen ”Proteingødskning” flytter
kvælstof fra svage områder til kraftigere områder (omvendt
Robin Hood). Det kan udnyttes hvor man får ekstra betaling
for højt protein indhold og medfører et mere ensartet
proteinindhold i kernerne.

I figuren ses et eksempel på kurveforløbet for en mark med et
gennemsnitligt NDRE (biomasse) på 0,70, hvor der skal
tilføres i gennemsnit 40 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit for
marken.

Gødning, andre afgrøder

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”.
Derudover kan ”Robin Hood” modellen anvendes ud fra
nyeste gyldige biomassekort.

Udgangspunkt for ”Robin Hood” modellen er at hvor
afgrøden står kraftigst, er jorden i stand til at stille meget
kvælstof til rådighed, mens jorden er dårligere til at stille
kvælstof til rådighed i svage områder. Derfor er der størst
respons for kvælstof i områder, hvor der er svag afgrøde.

I figuren ses et eksempel på kurveforløbet for en mark med et
gennemsnitligt NDVI (biomasse) på 0,49, og hvor der skal
tilføres 60 kg kvælstof pr. ha. i gennemsnit for marken.
Modellen anvender aktuelle overflyvningsdata og modellen er
indrettet så hvis biomassen er meget svag i et område så vil
kvælstoftildelingen blive nedtrappet.

Særligt vedr. planteværn

Da planteværn gradueres ved at justere i vandmængde under
kørsel i marken, er der behov for oplysning normalforbrug af
vandmængde under sprøjtning.

Standard anvendes oplysning om væskemængde under
udkørsel fra arbejdssedler, hvis behandlingen ikke er tilknytte
en arbejdsseddel anvendes der oplysning fra
behandlingsnoten ”l vand pr. ha”.

Hvis ingen vandmængde er angivet, bruger CM 150 l/ha som
standard væskemængde under udkørsel.

Planteværn, vinterkorn (9, 10,
11, 13, 14, 15, 16, 17, 222,
220, 223)

Som standard oprettes alle tildelingskort i perioden 1. januar – 30. april ud fra model for ”Ukrudt i vintersæd tidlig forår” Ved Ukrudt i vintersæd tidlig forår” tilføjes ekstra sprøjte væske på områder med lav målt biomasse for at kompensere for den lavere konkurrenceevne af kornet.

Udgangspunktet for model ”Ukrudt i vintersæd tidlig forår”
er aktuelle NDVI-måling af biomasse og at der ikke laves
gradueret tildeling af blandinger. Ved graduering doseres
mængden maksimalt +/- 25 procent af den angivende dosis fra
markplanen.

Maksimal dosis må ikke overskrides i de områder af marken
med højeste dosis. Derfor bør den angivne dosis på markbladet
ikke være højere end 75% af maks. doseringen af ukrudtsmidlet.

Planteværn,

Som standard oprettes alle opgaver ”Uden omfordeling”.
Derudover kan ”Standardmodel for plantebeskyttelse”
anvendes.

Ved ”Standardmodel for plantebeskyttelse” tilføjes ekstra
sprøjtevæske på områder med høj biomasse for at
kompensere for fortyndingseffekten i en kraftig afgrøde. Der
kan laves gradueret tildeling for et eller flere midler mod
skadedyr, sygdomme eller vækstregulering.

Udgangspunktet for ”Standardmodel for
plantebeskyttelse” er aktuelle NDRE-måling af biomasse i
marken. Ved graduering af tildeling med modellerne for
vækstregulering eller modellen for plantebeskyttelse generelt
doseres mængden maksimalt +/- 25 procent af den
gennemsnitlige dosis fra opgaven for marken.
Der tildeles højere dosis hvor biomasseindekset er højt og
lavere dosis ved lav biomasse. På marker med lav variation i
biomassen doseres med ned til +/- 5 procent af den
gennemsnitlige dosis. På marker med høj variation i
biomassen doseres med op til +/- 25 procent.

På figuren ses et eksempel på gradueringsforløb for forskellig
biomasse for en vækstregulering i vinterhvede med et gennemsnitligt NDRE på 0,7 varierende imellem 0,5 og 0,8.
Gennemsnitlig dosering er 150 liter vand pr. ha, og der
gradueres med +/- 20% og altså 120 – 180 liter pr. ha.

Vær igen opmærksom på at maksimal dosis ikke må
overskrides i de områder af marken med højeste dosis. Derfor
bør den angivne dosis på markbladet ikke være højere end
75% af maks. doseringen af de enkelte midler.

Tildelingslag er klar til download direkte efter beregningerne.
Klik på

Vælg filtype:

Filerne eksporteres som zippede filer til mappen:
”\DataLogisk\Eksport\Tildelingskort” under dokumenter.

Undervejs kan vælge en anden placering, hvis du eksempelvis
ønsker at gemme dem på en usb nøgle i stedet.

JD og Trimple er begge i SHP format men gemt med
stioplysninger som er nødvendigt for at de to display kan læse
filerne. ISOXML 3 er mest udbredt, så anvender du isoxml prøv at

udlæse i version 3 først. Kan den ikke indlæses så vælg 4 i
stedet.

Filerne skal dog pakkes ud før traktorcomputeren kan læse
disse.

God arbejdslyst!