Brugere af Næsgaard markstyring får nu adgang til CropManager programmet, og kan lave tildelingskort ud fra satellitter, algoritmer og biomassekort. Det giver overblik og et stærkt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i marken. Oplev f.eks. fordelene ved en gradueret gødskning.
En rigtig god Næsgaard løsning til vores landmænd
CropManager er et online værktøj med funktioner til beslutningsstøtte og redskaber til præcisionsjordbrug, herunder udarbejdelse af tildelingskortet. Under funktionen ’Tildelingslag’ udarbejdes kortet, og der sikres en intelligent gradueret sprøjtning, gødskning og såning.
CropManager programmet er udviklet af SEGES Innovation.
Der er mange dyrkningsmæssige fordele ved graduering af f.eks. gødning. Blandt andet forebygger det lejesæd, hvilket har en stor betydning for udbyttet og økonomien. Du kan også spare på efterafgrøderne ved en gradueret tildeling, og Landbrugsstyrelsen giver rabat på efterafgrøderne, når der udføres præcisionsjordbrug.
Udarbejdelse med få klik og flere marker på én gang
Har du dit markkort og din gødningsplan i Næsgaard, så ligger gødningsplanen automatisk i CropManager, når CropManager åbnes som et modul i Næsgaard MARK. Herefter vælges den gødningstildeling, som skal udføres, og der genereres et tildelingskort på baggrund af biomassekort fra satellitbilleder af marken. Du får den bedst mulige løsning på fordeling af gødningen, og tildelingskortet er klar til eksport.
En unik funktion i CropManager er, at der kan laves mange marker på én gang.
Der er sørget for så få klik som muligt, så landmanden hurtigt kan komme frem løsningen. Det er altafgørende, at præcisionsjordbrug er let, overskueligt og brugervenligt, og det er netop hvad CropManager er.