Jo færre programmer og USB-nøgler at håndtere og arbejde med, desto mindre bøvl og mere tid til kerneopgaver på bedriften.
På den baggrund er funktionen ’dataudveksling’ mellem CLAAS Telematics software i mejetærskeren og Næsgaard MARKKORT udviklet.
Funktionen er klar til at blive taget i brug på Lystrup og Jomfruens Egede Godser. Her ser både godsejer Joachim Moltke og driftsleder Martin Augustesen frem til en høst, hvor alle data kommer til at ligge i ét og samme program. Så er det langt nemmere, når der skal evalueres og planlægges efter høsten.
Fra Næsgaard MARKKORT hentes udbyttedata blot med få klik, dvs. der er ikke brug for først at gemme på en USB-nøgle el.lign. – man sparer derfor ekstra arbejdsgange.
Vi arbejder i ét og samme program
“Det gør helt sikkert arbejdet mindre omstændigt, når vi kan hente data ind på den måde, og når data ligger samme sted“, siger Joachim Moltke og fortsætter “med den direkte forbindelse er der ingen flytten rundt med data fra forskellige programmer, og synergier udnyttes langt bedre“.
Fordele ved direkte dataudveksling:
- Ingen brug af USB-nøgle
- Ingen flytning af data
- Arbejde i ét program
- Nemmere at arbejde med udbyttekort til evaluering og planlægning
- Færre arbejdsgange og synergien udnyttes
- Alle markdata samlet ét sted