Som projektleder i RoboWeedMaps projektet under Innovationsfonden har Datalogisk været medvirkende til at komme i mål med en automatisk løsning, som er banebrydende på området. En løsning, hvor kamera og tilhørende program registrerer og kortlægger markens ukrudt, laver beregning på optimal behandling med herbicider og generer tildelingskort til spotsprøjtning i Næsgaard MARKKORT.
Denne løsning tilbydes som en service, hvilket betyder mindre risici for dig som landmand, og du skal ikke investere i udstyr eller har anlægs- eller vedligeholdelsesomkostninger.
I praktikken sker følgende:
RoboWeedMaps kamera monteret på ATV el. lign. overkører marken og registrerer ikke bare ukrudtet men identificerer også ukrudtsarten. Patriotisk Selskab – i samarbejde med Datalogisk – kommer ud og overkører marken med ATV og kamera, sørger for at behandle data, og leverer et ukrudtskort samt anbefalinger til behandling. På den baggrund genereres med ét klik tildelingskortet til sprøjten i Næsgaard MARKKORT.
Det centrale i løsningen er naturligvis kortlægningen af ukrudtet for således at udføre spotsprøjtning og opnå besparelser ved at reducere brugen af herbicider og bruge de rigtige/optimale midler i bekæmpelse af en specifik ukrudtsart.
Hvad får landmanden ud af det?
- Dokumentation af markernes ukrudtsforekomster
- Ukrudtskort som kan deles med andre
- Kan lave spotsprøjtninger
- Større sikkerhed for anvendelse af rette herbicider
- Kan reducere anvendelse af herbicider
- Spare penge