LandboUngdom kursus med Næsgaard på programmet!

Lørdag den 7. marts blev brugt i godt selskab. Datalogisk var med da LandboUngdoms årlige Martskursus løb af stablen – her var bl.a. Næsgaard MARK på programmet.

I alt 15 unge nuværende og fremtidige landmænd have tilmeldt sig Datalogisk kurset med overskriften: ’Det vi taler om – præcisionsjordbrug’. Med 7 timer til rådighed var der rig lejlighed til at komme hele vejen rundt om registrering af data, planlægning, datatilførsel og udførelsen i marken. Deltagerne havde selv medbragt PC, så de var nede i praktikken.

’Der blev givet rigtig god feedback fra de unge på kurset, og for os som udviklere og virksomhed er det altid givtigt at være sammen med unge inden for landbrugserhvervet. De tegner trods alt fremtiden og med Næsgaard programmerne ved vi, at de har en god ballast i ryggen’ fortæller Per Andersen, som var én af de to undervisere fra Datalogisk.