Datalogisk søger kontorassistent

Har du lyst til at være med i den rivende udvikling af fremtidens managementsystem inden for planteavl, og er du samtidig selvstændig, nysgerrig – og brænder for at udvikle dig fagligt – så har vi jobbet til dig.

I Datalogisk arbejder vi med udvikling, salg, support og undervisning. Vores egne produkter er:

  • Markstyringsprogrammet Næsgaard MARK
  • Kortmodulet Næsgaard MARKKORT
  • Tidsregistreringssystemet Næsgaard TID
  • Mobilløsningen Næsgaard MOBILE

Stillingen i hovedtræk
Som kontorassistent vil du indgå i et team med engagerede og dygtige kolleger, som også prioriterer socialt samvær højt.

Opgaverne vil være en kombination af:

  • Alle faser omkring økonomifunktioner, bl.a.
    • Bogføring
    • Regnskaber
    • Betalinger
    • Afstemninger
    • Løn
  • Kundehåndtering
    • Fakturering og licensstyring
    • Kundedialog (telefon, mail, brev)
  • Håndtering af indkøb og modtagelse
    • Indkøb til videresalg
    • Varemodtagelse
  • Øvrige
    • Korrekturlæsninger
    • Forsendelser
    • Praktiske opgaver

Dine Kvalifikationer
Din baggrund eller uddannelse er ikke afgørende, det vigtigste er dine kompetencer samt din personlighed. Derudover vil følgende kvalifikationer blive prioriteret:

  • Rutineret bruger af Microsoft Office, Dataløn og Navision eller BC365
  • Vi forventer, at du kan formulere dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale, og kan kommunikere på svensk
  • Åben og dialogsøgende personlighed
  • Kørekort til bil

Du tilbydes
Gode og fleksible arbejdsforhold – både med plads til ambitioner og familien/fritidsinteresser. Du tilbydes fast løn og en god pensionsordning, Datalogisk bor i dejlige lokaler ved Nr. Alslev på Nordfalster.

Noget for dig?

Læs mere om stillingen og send din ansøgning med CV senest torsdag den 28. januar 2021. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte direktør Birger Hartmann på tlf. 29 33 95 76.

Stillingen er på 30 timer og forventes besat fra den 1. marts 2021.

Ansøgningen sendes til: Birger.Hartmann@datalogisk.dk

Om Datalogisk
Datalogisk er et datterselskab i Landbrug og Fødevare, og vi er i dag 17 ansatte. Datalogisk blev etableret i 1987. Datalogisk er førende inden for salg og udvikling af værktøjer til optimering af planteavlsproduktionen i landbruget; Næsgaard Mark Næsgaard TID, Næsgaard Markkort og Næsgaard MOBILE. Med udgangspunkt i de danske, svenske og polske markeder forhandles produkterne også i andre dele af Europa. Læs mere på datalogisk.dk.