Erfagruppen 2023 skudt i gang

I dag har vi intro-møde til arbejdet i den kommende erfagruppe for præcisionsjordbrug, og med rundt 15 tilmeldinger er der god opbakning. Bordet rundt hører vi ønsker om at komme i gang med tildelingskort og graduering af gødning, planteværn og udsæd.

’Vi har maskinerne, og nu skal vi lære hvordan vi udnytterne mulighederne inden for præcisionsjordbrug bedst muligt’ lyder det samstemmende.

Flere er også drevet af, du sparer på efterafgrøderne ved en gradueret tildeling, og Landbrugsstyrelsen giver rabat på efterafgrøderne, når der udføres præcisionsjordbrug. De fremmødte planteavlere vil simpelt hen lære og blive klogere til fordel for produktion og udbytte.

Startskuddet til arbejdet i erfagruppen var indlægget ’Muligheder og styring af differentieret tildeling’ af Lars Albrecht (Albrecht Agro) samt indlæg om ’CropManager programmet’ af Per Andersen (Datalogisk)

CropManager er et online værktøj med funktioner til beslutningsstøtte og redskaber til præcisionsjordbrug, herunder udarbejdelse af tildelingskortet. Der sikres en intelligent gradueret sprøjtning, gødskning og såning. Læs mere

Vi ser frem til de fremtidige møder i erfagruppen!