’Med sprøjtning og gødskning er jeg 100 procent sikker’
På sin planteavlsejendom i Nordjylland dyrker Henrik Hjort omkring 300 hektar med hvede, kartofler og raps. Derudover driver han sin svigerindes ejendom på cirka 400 hektar, så der er nok at holde styr på i hverdagen. Men med arbejdssedlerne som redskab, er der ikke noget, som overlades til tilfældighederne.
Arbejdssedler i Næsgaard MARK er for Henrik den optimale måde at holde styr på samtlige opgaver på. Som han siger med et skævt smil ’det er sket historisk, at man glemmer en mark.’ Det ville være utænkeligt i dag. ’Med sprøjtning og gødskning er jeg 100 procent sikker, der er ikke noget som svipser’ fortæller Henrik og fortsætter ’ og hvis det er en arbejdsopgave, som strækker sig over lang tid som f.eks. stensamling, så er jeg også sikker på ikke at glemme det.’
Der registreres direkte på mobilen!
Både Henrik og hans medarbejdere bruger Næsgaard MOBILE og kan hente arbejdssedlerne frem på mobilen. De kan også registrere, når arbejdsopgaven er udført. ’Det er jo nemt at følge med i arbejdsopgaverne, når en medarbejder er i gang med at udføre et stykke arbejde’ forklarer Henrik og fortsætter ’man kan se, at nu er den og den mark vinget af, og den er væk fra arbejdssedlerne. Så ved jeg, at den er gennemført’. Skal der sættes en ny opgave i gang, kan Henrik blot sende en sms til sin medarbejder og bede ham om lave et bestemt jobnummer. Jobbet kan være defineret ved hvilken sprøjteblanding/vandmængde der skal bruges, hvilken dyse der skal på osv. Dvs. medarbejderen er aldrig i tvivl om udførelsen.
Før i tiden blev arbejdssedlerne printet ud, og medarbejderen kvitterede på de fysiske arbejdssedler – så fik Henrik dem tilbage og registrerede dem. I dag registrerer medarbejderne på deres telefon eller tablet. Det er langt nemmere for alle parter, og Henrik er sikker på, at registreringen bliver gjort.
Det handler om ’overblik, overblik OG overblik…’ afslutter Henrik.
Se filmen med Henrik Hjorth og hør mere!