Datalogisk søger Produktchef med planteavlsviden

Vil du gerne være med til at definere indhold og løsninger i fremtidens managementløsninger indenfor
planteavl i Danmark og det øvrige Europa, og sætter du pris på god kundedialog og kollegialt sammenhold – så har vi jobbet til dig: Produktchef med planteavlsviden til softwareløsninger for danske og udenlandske landmænd.


Datalogisk har succes med udvikling af softwareløsninger til planteavlere. Vi søger derfor nu en kollega til
fortsat udvikling af vores it-løsninger til styring, dokumentation og kontrol af planteavlsproduktion.

Udover egen udvikling foretager Datalogisk også salg, support og undervisning. Vores egne produkter er:

  • Markstyringsprogrammet Næsgaard MARK
  • Kortprogrammet Næsgaard MARKKORT
  • Tidsregistreringsprogrammet Næsgaard TID
  • Mobilløsningen Næsgaard MOBILE

Stillingen
Med reference til direktøren, og som nøgleperson i Datalogisk får du det overordnede ansvar for den faglige udvikling og support af produktporteføljen. Med et plantefagligt udgangspunkt vil du indgå i et team
på fire personer, hvor kundernes behov fastlægges i fællesskab og kravene til den fremadrettede produktudvikling designes.

Dine primære arbejdsfunktioner bliver:

  • Lede et team med stærk plantefaglig og IT-teknisk indsigt
  • Medvirke til at afdække kundernes (planteavlere og konsulenter) behov for it-løsninger til styring og dokumentation af praktiske opgaver i planteavlen
  • Designe og teste løsningerne i den praktiske anvendelse
  • Sikre opdatering af lovgivning i løsningerne
  • Levere support og undervisning til vores kunder

Som produktchef i Datalogisk vil du også blive en del af samarbejdet og netværket i SEGES.

Dine kvalifikationer

  • Agronom/agrotekniker eller tilsvarende
  • Indgående kendskab til de regelsæt planteavl i Danmark er underlagt
  • Du har arbejdet som rådgiver af planteavlere, eller i en kontrolmyndighed
  • Er landbrugsfagligt velfunderet
  • Har let ved at sætte dig ind i nye regler
  • Har erfaring med brug af IT løsninger

Din person
Som person er du serviceminded og udadvendt. Du er ansvarsbevidst og proaktiv i din adfærd, og tager
gerne initiativet for at skabe den bedste løsning.

Som kollega arbejder du selvstændigt og struktureret og tager ansvar for såvel dine egne som firmaets
opgaver og mål.


Du har en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling generelt

.
Du tilbydes
Gode og fleksible arbejdsforhold – både med plads til ambitioner og familien/fritidsinteresser. Du tilbydes fast løn og en god pensionsordning. Datalogisk bor ved Nr. Alslev på Nordfalster.
Stillingsopslag Produktchef


Vil du søge stillingen eller vide mere?
Besøg datalogisk.dk for at få yderligere oplysninger om vores virksomhed. Du er også velkommen til at
ringe til Birger Hartmann på +45 2933 9576 for at høre nærmere om stillingen. Send din ansøgning med
CV til birger.hartmann@datalogisk.dk senest onsdag den 5. januar 2022.

Om Datalogisk
Datalogisk er et datterselskab i Landbrug og Fødevarer (SEGES), og vi er i dag 16 ansatte i Danmark,
Sverige og Polen. Datalogisk blev etableret i 1987. Datalogisk er førende inden for salg og udvikling af
værktøjer til optimering af planteavlsproduktionen i landbruget; Næsgaard Mark Næsgaard TID, Næsgaard
Markkort og Næsgaard MOBILE. Med udgangspunkt i de danske, svenske og polske markeder forhandles
produkterne også i andre dele af Europa. Læs mere på datalogisk.dk