Optimér på bedriften: Nye løsninger 2022

2022 kunne vi igen komme rundt i landet og møde nuværende og potentielle brugere af Næsgaard markstyring. Senest på Agromek landbrugsmesse i Herning, hvor vi fik masser af positiv feedback.

Hele året igennem arbejder vi på at udvikle nye optimerende løsninger! Her vil vi fremhæve:

John Deere dataudveksling og korrekt sprøjtejournal
John Deere integrationsmodul gør det nemt at sende en arbejdsseddel med f.eks. sprøjtebehandlinger eller gødningstildeling direkte ud til softwaren/computeren i en John Deere traktor. Det bliver nemmere at opfylde kravene til den lovpligtige sprøjtejournal og undgå fejl i udførelsen af arbejdsopgaver.

Opret arbejdssedler direkte på mobilen
I modulet Arbejdssedler registrerer og holder du styr på alle arbejdsopgaver. Du får overblik og ingen opgaver bliver glemt. Med Næsgaard MOBILE app’en kan du se og dele opgaverne på din mobiltelefon. Som noget nyt kan du oprette/rette en opgave direkte på mobiltelefon eller tablet. Det er let, enkelt og giver fleksibilitet!

Med Næsgaard er det nemt at overholde de nye GLM miljøkrav
Næsgaard markstyring blev opdateret med nye nøgletal, så programmet automatisk giver dig svar på, om du overholder GLM kravene 6-8 gældende fra 2023. Kravene en del af den europæiske CAP-aftale 2023-2027 på miljø og klimaområdet. Har du lavet din markplan i Næsgaard MARK, så sørger en beregningsfunktion for, at du kan se, om planen overholder kravene.

CropManager: Nem tildeling med biomassekort
Brugere af Næsgaard har fået adgang til CropManager programmet og kan lave tildelingskort ud fra satellitter og biomassekort. Det giver et stærkt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i marken.

Hurtig adgang til analysekort på mobilen
Med Næsgaard MOBILE kan du se dine analysekort på mobiltelefonen. Det betyder, at du i marken hurtigt kan tjekke op på f.eks. kaliumtal i et område. Du har let adgang til reaktionstal, kaliumtal, magnesiumtal og fosfortal.

Jordprøver på mobilen tildelt Agromek STAR
Med Næsgaard SOIL kan du logge og dokumentere, hvor der udtages jordprøver. Samtidig kan du udarbejde en bestillingsfil med de analyser, der skal udføres og sende den til laboratoriet via Næsgaard MARKKORT. På den måde er prøver, analyser og dokumentation samlet ét sted.

Vi ser fremad!

I 2023 vil vi fortsat være en stærk partner med Næsgaard MARK, MARKKORT, TID og MOBILE helt i front.

Glædelig jul og godt nytår!