Ved du, hvor tiden bliver af? Kampagnepris på Næsgaard TID

Mange planteavlere har i dag flere forskellige ejendomme og bedrifter. Det kan derfor være svært at have et samlet overblik over brugen af tid og ressourcer. Omkostninger for handelsvarer og maskiner er som regel lette at beregne, men selve tiden, som du og dine medarbejdere lægger i de forskellige grene af bedriften, kan være svær at måle og fordele.

Med Næsgaard TID i hånden

Med Næsgaard TID får du et enkelt værktøj til at registrere tidsforbrug og opgaver på bedriften. Hver person registrerer tidsforbrug, aktivitet og ejendom direkte på deres mobiltelefon. Det betyder, at alle oplysninger er korrekte og uden skøn og estimater.

Alle indtastede oplysninger kan herefter sammenfattes og sammenlignes i PC versionen af Næsgaard TID samt via rapporter eller eksporteres til f.eks. Excel.

TID registrering optimerer arbejdsgangen

Vi hører ofte fra brugere af tidsprogrammet, hvordan de helt konkret har brugt tidsregistreringerne. Her er to eksempler:

  1. På en bedrift med planteavl blev kornet håndteret i tre gamle tørreanlæg. Efter 2 år med registrering af tidsforbruget på denne opgave, blev det tydeligt at det kunne betale sig at bygge et helt nyt anlæg og spare på mandetimerne.

  2. På en bedrift med planteavl og svineproduktion arbejdede en medarbejder overvejende med vedligeholdelse. Hele hans løn blev finansieret af planteavlen. Tidsregistreringen viste dog, at 80% af hans tid blev brugt på vedligeholdelse i svinestaldene. Herefter blev lønomkostningerne fordelt på baggrund af brugt realtid på hhv. planteavl og svineproduktion.

Denne form for dokumentation og optimering er bare en af mange muligheder med Næsgård TID. Her kan du se og høre om, hvordan landmand Mathias Mørup bruger TID på St. Lundgård – se video.

Kampagnepris på Næsgaard TID

Overvejer du at starte med tidsregistrering er årsskiftet en oplagt mulighed for at komme i gang. Vi kører kampagnepris til og med 15. januar 2022, hvor du får 10% rabat på det samlede tilbud.