Status for Kvoteberegning og udledningsberegning i Næsgaard Mark

Planlægningsværktøj for udlednings og markregulering PUMR åbnede 29-09-2026. I den forbindelse er der nu mulighed for at beregne din udledningskvote og forberede til 2027 hos SGAV.

Seges opdaterede i går 28-09-2026 vores fælles udledningsberegner med nye principper for beregning af kvote og udledning. På den baggrund forventer vi ikke forskel i resultat i beregningerne fra både Næsgaard Mark, MarkOnline og SGAV. I den nye udledningsberegner er kartofler ligeledes i 2027 placeret i samme kategori som rodfrugter jf. artikel fra Søren Kolind hvilket reducerer udledning med små 30%. Om dette er indregnet i PUMR skemaet vil vi se de kommende dage. Vi har denne eftermiddag modtaget nye kortdata fra SGAV, som i skrivende stund er ved at blive opdateret. Så burde datagrundlaget være ens på kvoten.

I Næsgaard er der dog nogle mindre rettelser som skal implementeres. Det drejer sig om at vi også skal have en kolonne til vinterplantedække, hvor den idag beregnes ud fra næsteårs afgrøde og så skal mineralsk andel i husdyrgødning justeres i forhold til tabellen i vejledningen. Aktuelt betyder det at udledning i dag beregnes lidt for høj på svin- og kvæggylle (< 5%). Vi arbejder hårdt på at få en opdatering ud.