Ses vi på Borgeby Fältdagar 26.-27. juni?

Besøg os på stand F52 og få styr på din høst!

Når Datalogisk deltager i den svenske landbrugsmesse Borgeby Fältdagar den 26.-27. juni, er der fokus på at præsentere de nyeste Næsgaard programversioner for de svenske landmænd.

I år lancerer vi lagerstyringsmodulet Afgrødelager’ på det svenske marked – et værktøj til mobil og tablet, som gør det nemt for landmanden at registrere sine afgrøder både under og efter høst. Du kan eksempelvis taste tal og data direkte ind på din mobil, mens du sidder på traktoren i marken eller ved indvejningen. Modulet giver løbende overblik, helt styr på beholdningen, og opfølgningen efter høstarbejdet bliver langt nemmere – du får simpelt hen et mere effektivt og lønsomt høstarbejde.

Afgrødelager er også tilgængeligt for de danske landmænd!

Registrer på flere niveauer og lagre

I ’Afgrødelager’ kan du indtaste og registrere afgrøder på forskellige niveauer. Når afgrøderne køres ind fra marken, kan du indtaste mængde, hvilken mark de kommer fra, og hvilket lager de bliver opbevaret på, f.eks. byglager, hvedelager eller frøgræs. Disse er oprettet i systemet. Der er også mulighed for selv at oprette et lager, som er særligt relevant for den enkelte bedrift, og der kan oprettes eksterne lagre.

Lagermodulet kan bruges sammen med Næsgaard MARK eller som et separat modul. ’Afgrødelager’ er muligt på mobil/smartphone, tablet og online PC.

Hvad er Borgeby Fältdagar?

Borgeby Fältdagar er en udendørs landbrugsmesse for den professionelle landmand med lokation i Borgeby nord for Malmø i Sverige. Det er mødestedet for alle, der har landbrug som primær interesse og beskæftigelse. Borgeby Fältdagar er en unik kombination af demonstration af afgrødedyrkninger, interessante virksomheder og eksperter, praktiske maskindemonstrationer og lærerige seminarer.