oktober 10, 2025

Opret forbindelse til CLAAS Connect

Generelt

Denne funktion giver dig detaljerede udbyttedata helt ned på GPS-niveau. Du kan derfor se data (udbytte og vandindhold) for hvert enkelt punkt i marken, og samtidig få et gennemsnit for hele marken. Har der været flere mejetærskere i gang, samles data automatisk, så du får ét samlet overblik.

Forbindelsen går fra CLAAS Connect til Næsgaard MARKKORT.

Det er endnu ikke muligt at sende informationer den anden vej.

Forudsætninger

For at data hentes korrekt, skal marken være oprettet i markplanen, og markgrænserne i markkortet skal være opdaterede – programmet henter kun punkter inden for disse grænser.


🔐 Login til CLAAS Connect

Åbn Næsgaard MARKKORT og vælg bedrift/bedrifter

Gå herefter til Forbindelser og find CLAAS logoet og klik på det.

Log ind med dit CLAAS brugernavn og kodeord.

🏡Tilknytning af bedrifter

Det er muligt at have flere bedrifter tilknyttet.

Tjek for hver linje om forbindelsen er oprettet ved at trykker på Forbindelser


📥 Hent udbyttedata

Når forbindelsen til CLAAS er oprettet, er du klar til at hente udbyttedata direkte ind i Næsgaard MARKKORT.

Gå til Data > CLAAS Connect i Næsgaard.

  1. Du får nu vist en markoversigt med alle marker tilknyttet den valgte bedrift.
  2. I øverste højre hjørne kan du:
    • Filtrere på datoer for høst.
    • Sortere på afgrødegruppe eller afgrødenavn, så du undgår visning af fx brakmarker eller afgrøder, der ikke høstes med CLAAS-maskiner.
  3. Du kan også se, hvilke maskiner der er tilknyttet.

❗ Vigtigt at vide:

  • Første gang du henter data – eller hvis der er høstet meget siden sidst – skal du være opmærksom på, at store datamængder skal overføres fra CLAAS’ server til serveren hos Datalogisk. Det kan tage tid – op til 24 timer.
  • Programmet henter kun data inden for de opdaterede marker – tjek derfor både markplan og markgrænser