august 14, 2026

Kalkmodel – kalkbehov

Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter.

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Lag Beskrivelse
Pos. Rt Positionsbestemt reaktionstal.

Værdierne skal ligge indenfor 1–12.
Pos. Jb Positionsbestemt jordbundstal.

Værdierne skal ligge indenfor 1–12.
Kalkniveau Ønsket kalkniveau.

Værdien kan være 1, 2, 3 eller 4.

1 (lav): Ikke kalkkrævende afgrøder som havre, rug og kartofler, hvor man ønsker et lavt kalkningsniveau.

2 (middel): Kornsædskifte hvor der ønskes et middel kalkningsniveau.

3 (middelhøjt): Kornsædskifte hvor der ønskes et middelhøjt kalkningsniveau. F.eks. hvis der relativt hyppigt er raps og/eller ærter.

4 (højt): Kalkkrævende sædskifte med afgrøder som roer og lucerne. Desuden marker hvor der er problemer med kålbrok mm.
Grundtilførsel (kg/ha) Allerede tilført kalk.

Hvis marken allerede er tilført kalk, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg/ha.

Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal.

Kalkniveau og Grundtilførsel angives normalt via funktionen Fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen.

Nedenstående lag er resultatet af beregningen:

Lag Beskrivelse
Kalkbehov (kg/ha) Beregnet kalkbehov i kg/ha.

Dette behov er kalkbehovet i kg/ha beregnet ved tilførsel af en 100% kalktype.
Kalkprodukt (kg/ha) Beregnet kalkprodukt i kg/ha.

Dette behov er kalktilførselsbehovet beregnet ud fra det aktuelle kalkprodukts neutraliserende evne. Den neutraliserende evne angives som en procent på fanebladet Produkt. Typisk ligger værdien mellem 50 og 80%.
Kalkprodukt reduc. (kg/ha) Beregnet kalkprodukt skala-reduceret.

Dette behov indeholder kalktilførslen omregnet til de niveauer, der er angivet på fanebladet Skala. Der omregnes til midt imellem fra‑ og til‑niveauerne. Doseringer over højeste niveau reduceres til højeste niveau.

⚠️ Bemærk at resultatet af modellen er i kg pr. ha. (Normalt omtaler man kalktildeling i tons pr. ha). Selvom resultatet beregnes i kg/ha, kan resultatet ved en efterfølgende spredning godt blive vist i tons/ha på visse traktorterminaler.