‘I sidste ende handler det om bundlinjen’

Nyhedsbrev februar 2017.

Optimeret ukrudtsbekæmpelse er nu integreret i vores markplanlægningsværktøj Næsgaard MARK. Dette nye modul gør, at du kan tilpasse indsatsen af ukrudtsmidler og således reducere forbruget samt spare penge.

Det er vurderingen, at udgifter til bekæmpelsesmidler kan reduceres med op til 20-40% i forskellige afgrøder, mens lovkrav overholdes.

Indtaster du en eller flere af de nedenstående informationer, får du forslag til behandlinger, og den du vælger vil automatisk kunne ses i markplanen:

  • Indtaste ukrudtsart
  • Indtaste effektkrav til behandlinger
  • Indtaste hvilke produkter du ønsker at benytte
  • Indtaste egne priser.

Du har ydermere mulighed for at gemme ukrudtsbestande på marker til brug for planlægning i det kommende år.

Du får adgang til data fra IT-platformene PC, smartphone og tablet.

Vi tænker også på fremtidens planteværn

RoboWeedsMaPS er et nyt banebrydende forskningsprojekt, som Datalogisk er en del af.

Projektet har til formål at skabe et system, som automatisk genkender ukrudt i marken. Bag på en traktor er hægtet en sprøjte, som bærer et kamera. Dette er i stand til at genkende ukrudtsplanter, når sprøjten kører henover dem. På den måde kan der målrettet bekæmpes specifikke ukrudtsarter.

Det overordnede mål for projektet er at:

  • Opnå betydelige besparelser på ukrudtsmidler til gavn for samfund, miljø og landmand
  • At reducere det nuværende forbrug af sprøjtemidler med 75% på bedriften.

Kommer RoboWeedsMaPS, som kører over en 4-årig periode i mål, så vil det uden tvivl være en milepæl for dansk landbrug. Projektet er til dels sponseret af Innovationsfonden.