Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter.
Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
| Lag | Beskrivelse |
| Pos. Rt | Positionsbestemt reaktionstal. Værdierne skal ligge indenfor 1–12. |
| Pos. Jb | Positionsbestemt jordbundstal. Værdierne skal ligge indenfor 1–12. |
| Kalkniveau | Ønsket kalkniveau. Værdien kan være 1, 2, 3 eller 4. 1 (lav): Ikke kalkkrævende afgrøder som havre, rug og kartofler, hvor man ønsker et lavt kalkningsniveau. 2 (middel): Kornsædskifte hvor der ønskes et middel kalkningsniveau. 3 (middelhøjt): Kornsædskifte hvor der ønskes et middelhøjt kalkningsniveau. F.eks. hvis der relativt hyppigt er raps og/eller ærter. 4 (højt): Kalkkrævende sædskifte med afgrøder som roer og lucerne. Desuden marker hvor der er problemer med kålbrok mm. |
| Grundtilførsel (kg/ha) | Allerede tilført kalk. Hvis marken allerede er tilført kalk, kan den tilførte mængde indregnes via dette lag. Bemærk at tilførslen skal angives i kg/ha. |
Hvis Jb-tallet er det samme for hele marken, kan dette lag med fordel indberettes via funktionen Fast værdi. Herved undgår man at skulle tilknytte et kort med positionsbestemte Jb-tal.
Kalkniveau og Grundtilførsel angives normalt via funktionen Fast værdi. Det er dog muligt at oprette værdierne i positionsbestemte kort og tilknytte disse i modelberegningen.
Nedenstående lag er resultatet af beregningen:
| Lag | Beskrivelse |
| Kalkbehov (kg/ha) |
Beregnet kalkbehov i kg/ha. Dette behov er kalkbehovet i kg/ha beregnet ved tilførsel af en 100% kalktype. |
| Kalkprodukt (kg/ha) |
Beregnet kalkprodukt i kg/ha. Dette behov er kalktilførselsbehovet beregnet ud fra det aktuelle kalkprodukts neutraliserende evne. Den neutraliserende evne angives som en procent på fanebladet Produkt. Typisk ligger værdien mellem 50 og 80%. |
| Kalkprodukt reduc. (kg/ha) |
Beregnet kalkprodukt skala-reduceret. Dette behov indeholder kalktilførslen omregnet til de niveauer, der er angivet på fanebladet Skala. Der omregnes til midt imellem fra‑ og til‑niveauerne. Doseringer over højeste niveau reduceres til højeste niveau. |
⚠️ Bemærk at resultatet af modellen er i kg pr. ha. (Normalt omtaler man kalktildeling i tons pr. ha). Selvom resultatet beregnes i kg/ha, kan resultatet ved en efterfølgende spredning godt blive vist i tons/ha på visse traktorterminaler.