oktober 27, 2023

Gødningsregnskab 2023 – trin for trin


Indholdsfortegnelse

1. Gødningsregnskab fra tidligere år 3

2. CVR nummer, adresse og kommune. 4

3.1 Forudfyldte felter 5

3. Hvilke tal anvendes i gødningsregnskabet 5

3.2 Indtastning af N-kvote fra GKEA skemaet/landbrugsindberetning. 6

4.0 Tjek markplanen. 7

4.1 Tilføj ID15 områder 8

5.0 Tjek grønne krav og MFO. 8

5.1 Pligtige- og husdyrefterafgrøder samt pct. krav til efterafgrøder 9

5.2 Målrettede efterafgrøder 9

6. Tjek udbyttedokumentation. 10

7. Tjek primobeholdning af organisk gødning. 11

7.1 Tjek Lagerets gødningstype. 11

8. Tjek besætning og produktion af husdyrgødning. 12

8.1 Tjek at besætning er oprettet korrekt 12

8.2 Tjek Type1 korrektioner (SKAL angives) 13

8.3 Angiv eventuelle Type 2 korrektioner (Frivilligt) 13

8.4 Tjek afgræsning, fradrag N og. 14

8.5 Fradrag N (Husk at se i din MVJ-aftale, hvilken tilsagnstype du har) 15

8.6 GræsningsEnheder 15

8.7 Andre korrektioner af kvælstofnorm.. 16

9 Tjek køb og salg af organisk gødning. 17

9.1 Opret modtagere og tjek CVR nr i adresseregistret 17

9.2 Tjek køb af organisk gødning. 17

9.3 Anden organisk gødning overført som husdyrgødning. 18

9.4 Intern overførsel og iblanding. 18

9.5 Tjek salg af organisk gødning. 19

9.6 salg af halm til fyringsanlæg. 20

10. Afstem gødningsforbrug på markblade/gødningsplan. 20

11. NP-kontrol (kvælstof-fosforkontrol) 21

11.1 Vælg NP-kontrollen. 22

11.2 Tjek Start lager af Total N og P. 22

11.3 Indtast evt. startlager for gødninger 23

11.4 Indtast evt. ultimolager for gødninger 23

11.5 Tjek Køb, Ultimo og Forbrug mv. 24

11.6 Indsæt evt. handelsgødninger manuelt 24

11.7 Når N og P ikke stemmer på sidste kg ved køb af handelsgødning. 25

2. Indberet gødningsregnskab (GHI) 25

12.1 Eksporter til GHI 26

12.2 Upload gødningsregnskab på GHI 26

12.3 Skift af CVR, ophør og afmelding fra Register for Gødningsregnskab på GHI 28

13. Godkend det indberettede gødningsregnskab i Næsgaard MARK. 28


Gødningsregnskab 2022 (GHI) – trin for trin vejledning


Nyheder i forhold til sidste år

  Grundlæggende er indberetning 2023 meget lig 2022. Kvælstof­kvoten kommer fra GKEA og husdyrproduktionen beregnes i GHI, med korrektionsfaktorer fra Næsgaard Mark. Forudsætninger for brug af udbytte dokumentation er også de samme. D.v.s. at man i 2024 for at benytte et forventet højede udbytte end normudbytte skal leve op til dokumentationskrav, i udgangspunkt 5 års dokumenterede udbytter 2018/2019- 2022/2023. Har man kun 4 år, må gns. udbyttet beregnes ud fra 3 år, forudsat det højeste er fjernet..

Generelt

Denne vejledning beskriver trin for trin, hvad du bør gennemgå forud for en indberetning af gødningsregnskabet for høståret 2023.

Læs myndighedernes vejledning

Da alt der omtales i denne vejledning, har betydning for overholdelse af lovmæssige regler, henviser vi til myndighedernes vejledninger for præcisering af de enkelte regler.

Du bør derfor læse reglerne for gødningsanvendelse fra Landbrugsstyrelsen og harmonireglerne, som udarbejdes af Miljøstyrelsen. Desuden bør du kende reglerne for hektarstøtte (enkeltbetalingsordningen). Samtidig henviser vi til licensbetingelserne for brug af vores produkter. Licensbetingelser findes på vores hjemmeside.


Beregnede tal og indtastede tal


Tal beregnes, men kan overstyres ved indtastning

Ved udarbejdelse af gødningsregnskabet vil programmet som udgangspunkt anvende beregnede tal ud fra de registreringer, som du har foretaget i programmets markplan samt på markblade/gødningsplan.

En del af de beregnede tal kan dog indtastes direkte og derved overstyres. Dette kan være nødvendigt i følgende situationer:

  • Du har opstartet en ny bedrift i programmet, og vil ikke oprette markplanen 5 år bagud for f.eks. at beregne eventuelt overskud af pligtige efterafgrøder.
  • Landbrugsstyrelsen har andre tal for efterafgrøde­overskud og primolagre af gødning end dit program viser. I stedet for at tilrette programmets data bagud, kan det være lettere at indtaste sidste års tal direkte.
  • Af forskellige årsager ønsker du at indberette noget andet end det som programmet beregner ud fra dine registreringer.

Generelt anbefaler vi, at du afstemmer alle data i markplan samt på markblade/gødningsplan og kun anvender indtastningsmuligheden (overstyrings­muligheden), når du ikke kan få gødningsregnskabet til at stemme på anden måde.


1. Gødningsregnskab fra tidligere år


Før du kan udarbejde gødningsregnskab for 2023, SKAL gødningsregnskabet for ALLE tidligere år være markeret som godkendt i programmet. Dette gælder uanset om du har udarbejdet dem i programmet eller ej.   Følg nedenstående 3 punkter for at gøre det.

Skift til høstår 2022

Vælg herefter menuenIndberetning > Gødningsregnskab >Forudsætninger


Se herefter om der er flueben  i Godkendt.

Hvis ikke, så sæt et flueben således at det ser sådan ud, når du forlader skærmbilledet:


2. CVR nummer, adresse og kommune


Tjek generelle oplysninger. Det er vigtigt, at CVR nummer, navn, adresse osv. er angivet korrekt.

Skift til høstår 2023 og vælg herefter bedriftskartoteket.

Kontroller, at CVR- nummeret er angivet korrekt på bedriften.   Se også om de øvrige oplysninger om navn, adresse osv. er korrekte.

3. Hvilke tal anvendes i gødningsregnskabet


Beregnede eller indtastede tal. Tal fra myndigheder.

Som beskrevet øverst i vejledningen vil programmet som udgangspunkt anvende tal som er beregnet ud fra dine registreringer i programmet.

Nedenfor kan du se, hvordan programmet skal være indstillet, for, at det anvender beregnede tal til gødningsregnskabet. Sørg for at du er i høstår 2023 !


Når der ikke er krydset af i ”Indtastet” kolonnen, vil programmet beregne ud fra markplanen samt fra de tal, der blev gemt, da du godkendte sidste års gødningsregnskab.

Ingen krydser i ”Indtastet” kolonnen bør være udgangspunktet for udarbejdelse af et gødningsregnskab.

(se enkelte undtagelser nedenfor).


3.1 Forudfyldte felter


Sammenhæng med myndighedstal

Det er vigtigt at du tjekker, at programmet anvender det samme tal for efterafgrødeoverskud, indkøb og modtaget gødning, husdyrgødning mv., som myndighederne har beregnet ud fra de tidligere indberettede gødningsregnskaber. Du kan se alle forudfyldte felter på din indkaldelse til gødningsregnskab, eller du kan se det på www.landbrugsindberetning.dk.


Når du er logget ind på landbrugsindberetning.dk skal du på forsiden vælge ”Forudfyldte felter”.

Er der kvæg, får, geder mv der indberettes til CHR registret vil de fremgå af kvægoplysningerne


Du kan herefter se start lager, indkøb og modtaget gødning, husdyrgødning mv, som myndighederne har beregnet eller overført fra de tidligere indberettede gødningsregnskaber.   Den samlede kvote fremgår desværre ikke direkte.

3.2 Indtastning af N-kvote fra GKEA skemaet/landbrugsindberetning


Start med at tjekke beregning af Bedriftens korrigerede N-kvote i GKEA-skemaet 2023 Punkt M med Bedriftens       N-kvote i alt i Næsgaard.


Som udgangspunkt bør de være ens, men ellers tastes værdien under Indberetning > Gødningsregnskab > Forudsætninger>

Kvoteberegningen findes også på landbrugsindberetning.dk under ”Rediger gødningstal” i afsnit 7 punkt 512


Kvoten i afsnit 7 punkt 512 Kan overføres til Bedriftens korrigerede N-kvote, men ikke synlig under forudfyldte felter


Vælg herefter menuen Indberetning > Gødningsregnskab > NP-kontrol > eller ikonet for NP-Kontrol.
Når der ikke er krydset af i kolonnen ”Indt”, vil programmet beregne de forskellige tal ud fra markblade/gødningsplan mv.   Ingen krydser i kolonnen ”Indt” bør være udgangspunktet for udarbejdelse af et gødningsregnskab.

4.0 Tjek markplanen


Tjek markplanen

Du skal sørge for at markplanen i 2023 stemmer overens med virkeligheden. Da forfrugtsafgrøder hentes fra markplanen i 2022, skal denne også stemme med virkeligheden. Det forudsættes dog, at du har afstemt markplanen, da du sidste år udarbejdede gødningsregnskabet for 2022.


Vælg menuen ;Markplan>Myndigheder>Lovafgrøde


Lov-afgrøden er årets afgrøde, da det er lov-afgrøden, der anvendes ved beregning af kvælstofkvote og pligtige efterafgrøder. Det er derfor vigtigt, at du har valgt de rigtige afgrødekoder.


Hvorfor er der Næsgaard Mark afgrøder og Lov-afgrøder?

Lov-afgrøderne opfylder myndighedernes forenklede specifikationskrav og Næsgaard Mark afgrøderne opfylder et normalt planlægningskrav.

Derfor er der også flere Næsgaard Mark afgrøder. F.eks. har myndighederne kun én afgrøde til ”Vårbyg”. Dette ville ikke være tilstrækkeligt ved en planlægning, idet her vil man gerne vide om vårbyg er til foder eller malt. Derfor har Næsgaard Mark en afgrøde der hedder ”Vårbyg malt” og ”Vårbyg foder”. Når du ændrer en Næsgaard Mark afgrøde vælger programmet selv den mest logiske Lov-afgrøde. Du har dog mulighed for selv at ændre valget, da der i nogle situationer kan være noget specielt, der taler for det.


4.1 Tilføj ID15 områder


Kolonne ID15 bør udfyldes enten manuelt eller ved import fra tastselv 2023 eller vha. tilføj ID15 i Næsgaard markkort. Som udgangspunkt ændrer tilknytning sig ikke, men deler/sammenlægger du marker kan markens tilknytning skifte.


5.0 Tjek GLM Krav

Vælg nøgletalsopsætning ”025 Grønne krav”.


5.1 Pligtige- og husdyrefterafgrøder samt pct. krav til efterafgrøder


For at få et samlet overblik over de pligtige efterafgrøder kan du nederst på skærmen vælge nøgletalsopsætning ”030 Pligtige efterafgrøder”.

Som udgangspunkt bør oplysningerne i Næsgaard mark og GKEA være identisk og ajourføres af hensyn til planlægning.

Husk N-kvote 2023 påvirkes af:

Det kan være at man ved kontrol i efteråret 2022 har fået underkendt halvdelen af ens efterafgrøde areal, eller glemt indberetning af efterafgrøder i efteråret 2022 ikke stemmer, hvorved fradrag i N ikke stemmer. Så skal markprogrammet tilpasses de ændrede oplysninger.

  • Eftervirkning af efterafgrøder udlagt i efteråret 2022 og anmeldt i GKEA 2022 (både pligtige og målrettede)
  • Træk i kvoten for manglende efterafgrøder udlagt i efteråret 2022 og anmeldt i GKEA 2022 (både pligtige og målrettede)
  • Træk i kvoten for frivillig kvotereduktion i 2023 anmeldt i GKEA 2023


Husk pct. krav til pligtige- og husdyrefterafgrøder styres af:

  • Krav til efterafgrøder i efterår 2022 er fastlagt ud fra forbrug af organisk gødning i 2021
  • Krav til efterafgrøder i efterår 2023 er fastlagt ud fra forbrug af organisk gødning i 2022

5.2 Målrettede efterafgrøder


Overblikket finder du på nøgletal 035 Målrettede efterafgrøder.

Husk ID15 fanen for overblik over ansøgningsmuligheder, tilsagn og evt. obligatorisk krav.

Har du søgt og fået tilsagn i 2022, skal der også være udlagt målrettede efterafgrøder i markplanen 2022.

Under Markplan>myndigheder>efterafgrøder i 2022 kan du se om der er påført efterafgrøder og tilsagn(vigtigt!), hvis opnået.

Mangler der efterafgrøder i forhold til tilsagn vil der blive regnet kvotetræk herpå i 2023 og der bliver ligeledes regnet eftervirkning på det udlagte areal i 2023.

Hvs din markplan 22 ikke er i overensstemmelse med den i ansægningen indsendte markplan, kan man i NP-kontrollen 2023 justere Krav og udlæg af målrettede efterafgrøder i efteråret 2022 efter­afgrøde­fanen. Så bliver eftervirkning og evt. kvotetræk stemmer overens.

Økologer er ikke omfattet af målregulering og kan ej heller søge. Programmet vil dog beregne et Obligatorisk krav og dermed et kvotetræk for manglende efterafgrøder, hvis ikke der er angivet en autorisationsdato før 1. februar 2021 under forudsætninger.


6. Tjek udbyttedokumentation


Udbyttedokumentation for forventning om udbytter over fastsatte udbyttenormer, Lov-udbytter.

Uanset om du kan dokumentere højere udbytter eller ej, så SKAL du tjekke oplysningerne i programmet. Dette er for at sikre, at der ikke ved et uheld anvendes forkerte udbytter i beregningerne.


Vælg menuen Markplan>Myndigheder>Udbyttedokumentation

Hvis du kan dokumentere højere udbytter skal der være flueben i kolonnen “Dok-udbytte”. I kolonnen angiver du det udbytte som du kan dokumentere. Brug funktionen Overfør dok-udbytte fra beregningerne under N-kontrollen.

Bemærk: Anvender du udbyttedokumentation så tjek altid at det udbytte du har angivet i Dok-udbytte er højere end udbyttet i Lov-udbytte kolonnen. Hvis det er mindre, så fjern krydset i ”Udbyttedokumentation” kolonnen.


En beregning af 5 års gennemsnitsudbytter foretages Under Indberetning > Gødningsregnskab > Udbyttedokumentation  

Beregning foretages ud fra markarealer og registreringer af høstudbytte de sidste 5 høstår, såfremt udbytterne er ajourført fra regnskabsbilag.

Sørg for dokumentation

Landbrugsstyrelsen har specielle regler for dokumentation. Bl.a. kræves regnskabsbilag for afgrødesalg 5 år bagud eller effektivitets-kontroller, oplysninger om kornbalancer og gødningsplaner med kornafgrødens areal.  Det er en god idé at have en mappe med kopier af de nødvendige bilag. Se mere i Landbrugsstyrelsens vejledning. I Næsgaard skelner vi ikke mellem udbyttedokumentation ud fra salg eller anvendelse på egen bedrift. Korrektionen er den samme. Vær opmærksom på at du selv skal angive ”Ja” i punkt 402 på landbrugsindberetning.dk, hvor dokumentation fremkommer ved anvendelse på egen bedrift.  

7. Tjek primobeholdning af organisk gødning



Vælg menuen

Organiske gødninger > Lagre > Primo

Rækken Beregnet indeholder sidste års ultimo (høstår 2022) ud fra forbrug i markplanen Rækken Anvendt indeholder primo for høstår 2023. Som udgangspunkt samme som beregnet, medmindre der er rettet på forbrug af organisk gødning i NP-kontrollen. Når regnskabet 2022 afsluttes, genberegnes anvendt i ton således at lageret indeholder den mængde total N som blev overført fra regnskabet-

Tjek primo beholdninger i Anvendt linjen for hvert lager er korrekt. Der bør ikke være 0 medmindre lageret er tomt. GE skal nulstilles medmindre du har lagre med tilførsel af husdyrgødning fra kvæg, får, geder, heste og hjortedyr.

Tjek Udnyttelsesprocent af anvendt primo.

Indsæt kolonner

Pga skærmbredden er optimeret til 1024 pxl er kun få kolonner synligt som standard, men ved at klikke med højre museknap i skærmbilledet, kan du indsætte kolonner med totalværdier for næringsstoffer, såfremt du ønsker at se disse.


7.1 Tjek Lagerets gødningstype


Vælg menuen

Organiske gødninger > Lagre > Øvrige oplysningerKolonnen Gødningstype skal være udfyldt ved salg af husdyrgødning, men har også betydning for indplacering i kategori af forbruget i gødningsregnskabet og fremtidige ændringer i udnyttelsesprocent af primo beholdning.



8. Tjek besætning og produktion af husdyrgødning


Besætning

Har du besætning på bedriften, vil oplysninger om besætningen blive indberettet sammen med gødningsregnskabet.


8.1 Tjek at besætning er oprettet korrekt


Vælg menuen Organiske gødninger > Besætning > Besætning/staldsystem På fanen skal du tjekke hvert staldsystem for CHR-nr. og besætningsnummer. Tjek at dyreart og staldsystem er angivet korrekt. Tjek at antal dyr er korrekt i forhold til den enhed dyrene angives i. Tjek at gødningen går til de rigtige lagre på bedriften.

Husk at angive alle dyr. Bl.a. skal søer oprettes 2 gange. En gang for løbe/drægtigheds­stald og en gang med samme antal for farestald.


8.2 Tjek Type1 korrektioner (SKAL angives)


Type 1 korrektioner SKAL angives

Type 1 korrektioner skal du angive. De skal opgøres/doku­men­teres ud fra de faktiske forhold i perioden 01.08.2021 til 31.07.2022. Dvs. for planperioden. Dokumentationskrav er afregningsbilag fra slagteri. Se mere i Landbrugsstyrelsens vejledning. Type 1 korrektioner ændrer på produktion af N og P.


Vælg fanen Korrektion og tjek om du har angivet de faktiske produktionstal i kolonnen Værdi. Type1/ korrektioner skal altid angives.      

Mælke­ydelse i EKM anvendes ved type 1 korrektion. 


Ved GHI indberettes ydelsen for malkekvæg i EKM.

Ved indberetning omregnes produceret til EKM helt automatisk, hvis ikke der er tastet ydelse i EKM. For korrekt beregning skal pct. protein og g fosfor i mælken foreligge, ellers vil omregning være baseret på standard­forudsæt­ninger.


8.3 Angiv eventuelle Type 2 korrektioner (Frivilligt)


Dokumentation for Type 2 korrektioner

Anvendelse af Type 2 korrektion er frivillig. Vil du anvende dem, skal du kunne dokumentere tallene for mindst 12 måneders sammenhængende periode beliggende indenfor perioden fra 1.08.2020 til 15.02.2022.

Dokumentationen kan være effektivitets-/produktionskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner, og afregninger fra mejeri, slagteri eller lignende.Næsgaard vælger automatisk bedste type 1 / 2 korrektion for hvert næringsstof ved beregning af produktion af husdyrgødning. Du kan derfor fremover taste e-kontrol uanset om den giver positivt resultat eller ej.

Udgangspunktet er at du skal have dokumentation for indtastede værdier under type 2. Næsgaard skal nok fravælge den indtastede værdi, hvis den giver et ringere effektivitet. Brug af basistal er forkert, hvis ikke der foreligger dokumentation. Mangler du dokumentation på enten kvælstofindhold eller fosforindhold og kun vil anvende type 2 på et næringsstof, skal du taste en urealistisk høj værdi for kvælstofindhold eller fosforindhold hvor det mangles, så Næsgaard mark tvinges til at vælge type 1 for det modsatte næringsstof.



Sæt flueben i type 2 og indtastningsfelter kommer til syne


Dokumentationsperioder for Type1 og Type 2


Perioder

Nedenfor kan du se dokumentationsperioderne for Type 1 og Type 2 korrektioner i forhold til planperioden.


8.4 Tjek afgræsning, fradrag N


Vælg fanen Afgræsning. Hvis dyrene har gået på græs, skal du oprette de perioder der er afgræsset i periodekolonnen. Anvend funktionen Tilføj periode. (Bemærk: Du kan få perioder autooprettet) I kolonnen Fordeling/Antal angives antal dyr


I kolonnen Går til lager sætter programmet automatisk ”Afgræsning” ind. Du kan dog vælge et andet lager.

Fradrag N og GE er den procentandel af tid eller af besætningen, hvor dyrene går på MVJ0 i den angivne periode.DE blev afløst af Græsningsenheder (GE) i 2018 og er nu afløst af et maksimal græsoptagelse i besætning Se nøgletal 070 hvorefter der skal stilles dokumentation for salg af overskydende producerede FE på græsmarkerne.


8.5 Fradrag N (Husk at se i din MVJ-aftale, hvilken tilsagnstype du har)


Hvis du har dyr som græsser Egne MVJ 0-arealer, kan du trække det kvælstof, som de afsætter, ud af systemet. Mængden I kvælstof vil nu figurere I normproduktionen, men automatisk trækkes ud under felt 319 i gødnings­regnskabet

I eksemplet her har vi malkekøer, der er udegående 8 timer både efterår og sommer, men andelen af MVJ-0 areal ud af det samlede areal der afgræsses , udgør kun 25 pct..


Ligeledes er mulighed for modtagelse af husdyrgødning afsat under afgræsning på arealer uden N-kvote. Vi opret aftale Manuelt


8.6 GræsningsEnheder (GE) er udgået som definition


For at kunne anvende kvælstofnormen for de forskellige kategorier af græs, skal du beregne udnyttelsen af græsset ved afgræsning og/eller slæt korrigeret for salg og forbrug i i eget i biogasanlæg.

Fra 2022 gælder det, at ved opfodring i egen besætning må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige et beregnet maks.

Særligt produktive permanente græsarealer

På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, omlagt min. hvert 5. år (255) undtagel­sesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græs­nings­niveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha.

Du skal kunne dokumentere, at kravet bliver overholdt

Dokumentation består i en foderplan, hvor det maksimale produktion i forhold til norm foderforbrug i græs ikke overskrides.

Hvis du ikke selv opfodrer slæt-græs, men afsætter græsset til en anden virksomhed, skal udnyttelsen dokumenteres ved salgsfakturaer.

Har du ingen dyr men tager slæt viser Norm FE produceret i græs den samlede produktion i græs hvortil der skal ligge en salsfaktura. Modtager du husdyrgødning ved afgræsning skal du være opmærksom at registrere ”købet” som ”husdyrgødning modtaget ved afgræsning”, da modtagne græssende dyr tæller med i opgørelsen af norm FE, der maksimalt kan opfodres.


8.7 Andre korrektioner af kvælstofnorm


Hvis du har MVJ-arealer eller andre aftaler, kan det være et krav, at du skal korrigere din kvælstofkvote for de marker. Dette gøresunder Markplan>Myndigheder>N-regel

MB tilskud reducerer N-kvorten til max. 60 kg N.

Ved at vælge N-regle kan der skrives i kolonnen N-regel værdi

Der kan også vælges en procent nedskrivning af N kvoten.

Anvendes eksempelvis hvis der i miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbrug er sat et procentkrav til reduceret gødskning i forhold til landsnormerne.

I dette eksempel er kvoten nedskrevet med 20. indtastet -20 kg.


9 Tjek køb og salg af organisk gødning


Køb/salg

Modtager eller afgiver du organisk gødning, skal aftalerne være oprettet i programmet. Det er vigtigt, at det du angiver passer eksakt med de aftaler du har indgået.

Aftaler kan kun indgås skriftligt. På de papirer du har underskrevet, vil du kunne se de oplysninger, som skal angives.

Egen Opsætning for indtastninger

Ved at højreklikke i skærmbilledet kan du indsætte de kolonner, som du ønsker. Det kan være en fordel at indtaste tallene i totaler i stedet for i kg/tons. Vil du det, skal du indsætte kolonerne. Bemærk at der er sammenhæng mellem kolonnerne, så retter du i en kolonne påvirker det tallene i en anden kolonne. Retter du Total N, så ændres N kolonnen (Dvs. N/t) osv.



9.1 Opret modtagere og tjek CVR nr i adresseregistret


Vælg menuen Organiske gødninger/adresser.

Verifiser CVR. Nu afleveres CVR også ved modtagelse af husdyrgødning.


9.2 Tjek køb af organisk gødning


Vælg menuen

Organiske gødninger > Lagre > Køb

Modtager du organisk gødning på bedriften, skal hver enkelt aftale være oprettet her. Sørg for at følgende passer eksakt med den aftale du har indgået:

N total (indholdet af total N)

Udn. Pct (lov udnyttelses %)

Fosforloft (kg P/ha)

Antal tons bør selvfølgelig passe med antal tons du har modtaget.

For at lette planlægning er der mulighed for at kopiere aftaler et år frem

Type eksempler:

  • Anden organisk gødning overført som husdyrgødning.
  • Har du haft naboens får gående til at afpudse frøgræs, vil du have modtaget gødning via afgræssende dyr.
  • Husdyrgødning modtaget til udspredning vil altid være af typen: alm. køb.

Kopierer du en aftale frem fra tidligere år, skal du manuelt rette analyser og fosforloft fra skema B1 efterfølgende!


9.3 Anden organisk gødning overført som husdyrgødning


Hvis du modtager anden organisk gødning, men blander det i et husdyrgødningslager, så skal du under kolonnen ”Type” vælge, ”Anden org. gødning overført som husdyrgødning”. Herved kommer den mængde gødning over i husdyrgødningslagret og det kommer samtidigt til at stå rigtigt på indberetningen til Landbrugsstyrelsen.


Brug følgende lovmæssige udnyttelsesprocenter ved køb til høst 2022


Lovmæssig udnyttelsesprocent

Kan du ikke se den lovmæssige udnyttelsesprocent på den aftale du har indgået, vil de være følgende:

  • Svinegylle, Fjerkrægylle: 80%
  • Kvæggylle, Minkgylle: 75%
  • Blandet gylle (afhænger af blandingen, spørg afgiver)
  • Fast gødning og anden husdyrgødning 55%
  • Ajle: 85%
  • Dybstrøelse: 50%
  • Fjerkrædybstrøelse o.a. husdyrgødning (fjerkræ) 70%
  • Væskefraktion efter forarbejdning: 85%


9.4 Intern overførsel og iblanding


Bruges ikke direkte i gødningsregnskab, men virker indirekte på forbruget

Intern overførsel er gødning du flytter rundt mellem egne lagre.

Iblanding er fortynding (eller forstærkning) af næringsstofindholdet i et lager.

Ovenstående har ikke direkte indflydelse på gødningsregn­skabet, men anvendelsen vil ændre i næringsstofindholdet pr. tons, og dermed vil allerede oprettede udbringninger på markerne få et andet forbrug af næringsstof f.eks. af N. Dermed påvirkes et gødningsregnskab indirekte.


9.5 Tjek salg af organisk gødning


Vælg menuen

Organiske gødninger > Lagre > Salg

Har du indgået aftale med andre om at de modtager organisk gødning fra bedriften, så skal hver enkelt aftale være oprettet her.Det som du indberetter, skal være det samme som modtageren indberetter.

Når du opretter et salg fra et lager hentes næringsstofindhold, udnyttelsesprocent, fosforloft fra lageret.

Type eksempler på salg:

  1. Husdyrgødning afgivet til udspredning vil altid være af typen: ”Almindeligt salg”.
  2. Har du dyr gående på naboens jord er der tale om ”Gødning overført via afgræssende dyr”.
  3. Har du dyr gående til naturpleje på naboens MVJ-0N areal, er der tale om ”Gødning overført til MVJ-0N areal via afgræssende dyr”.
  4. Afgiver du gødning til biogasanlæg gælder der særlige regler vedr. fosforloft’ hvorfor ”Type” skal angives som ”Gødning afsat til biogasanlæg”.
  5. Øvrige salgstyper er salg til udlandet, afbrænding i godkendt forbrændingsanlæg eller salg til ikke tilmeldt virksomhed

Vær opmærksom på følgende tal bruges i gødningsregnskabet:

N total (indholdet af total N)

Udn. Pct (lov udnyttelses %)

Fosforloft (kg P/ha)

GE (Antal Græsningsenheder)CVR (modtager)

Du bør ikke oprette salg før alle indtastninger vedrørende tilgang til lageret er færdiggjort. (Dvs. primo, besætnings­oplysninger og evt. køb og overførsler).

Hvis du – efter du har oprettet salget – ændrer besætning eller anden tilgang til lageret bør du slette alle aftaler og genopret­te dem på ny, da de eksisterende salg med forkert deklaration vil påvirke nye aftaler. Tag udgangspunkt i at du afsætter samme mængde Lov N, som før.

NB! Ændrer du i en aftale, så skal du sørge for at modtageren har de samme tal (og accepterer dem).

Hvis fosforloft i din oprindelige aftale ændres med mere end et kg P/ha SKAL alle B1 aftaler revideres.


Videresalg af anden organisk gødning:

Hvis man skal håndtere Carbocalk der videresælges i Næsgaard, så skal den del af købet der skal videresælges ikke længere håndteres i et husdyrgødningslager for sig selv.

Opret et køb, men under type vælg ”anden organisk gødning overført som husdyrgødning”

Herfra kan salget så formidles som ”Anden husdyrgødning” eller ”Afgasset biomasse” til modtager og gødningsregnskabet kan indberettes. Problemet forventes løst i 2023 med gkvit skemaer.


9.6 salg af halm til fyringsanlæg



Der er fradrag for P i halm solgt til fyringsanlæg i forhold til fosforloft reglerne.

Fradraget er 1 kg P/ton der sælges, dog maksimalt 3 kg P pr ha harmoniareal med korn, frøgræs og raps og salget tastes under Indberetning> Gødningsregnskab> forudsætninger>.

Der er ikke fradrag ved salg af halm mellem landmænd.

Salg udover denne grænse (eks. ved opkøb af halm til videresalg til forbrændings­anlæg) kan således ikke fradrages.


10. Afstem gødningsforbrug på markblade/gødningsplan


Markblad/gødningsplan

Om du arbejder på markbladet eller i gødningsplanen når du vil afstemme det registrerede forbrug af gødning, afgør du selv. De to skærmbilleder viser blot de samme data på hver sine måde.


Tjek registreringer på hver mark via

Markblad > Gødningsplan

På programmets markblade/gødningsplan skal du sørge for, at du har registreret alle udbringninger af organisk gødning og handelsgødning på hver mark. Sørg for at datoer på hver behandling er korrekte og at alle behandlinger er markeret som Udført.

Hvis du viser alle behandlinger fra markerne på en gang, kan du via fanen ”Sammentælling/rediger” nederst på skærmen se det samlede forbrug af hver gødning.

På fanen kan du evt. rette i det samlede forbrug (Mgd i alt). Differencen fordeler programmet automatisk forholdsmæssigt ud på hver mark. På den måde kan du få det totale forbrug til eksakt at stemme med det indkøbte +/- evt. lagerforskydning.


11. NP-kontrol (kvælstof-fosfor-kontrol)


NP-kontrollen er det sted, hvor du kan se programmets opgørelse af bedriftens kvælstof- og fosforforbrug. Det er også her du eksporterer dit gødningsregnskab til landbrugsindberetning.dk

Hvis du godkendte gødningsregnskab sidste år via Næsgaard Mark, vil programmet automatisk indeholde oplysningerne om dine primobeholdninger. (Du skal dog tjekke dem alligevel).

Hvis alle registreringer om forbrug er lavet på markblade/ gødningsplan vil det blive sammentalt i NP-kontrollen. Hvis du har en ultimobeholdning af handelsgødning, skal den indberettes i NP-kontrollen. Når NP-kontrollen stemmer, kan du indberette gødningsregnskabet.



Indkøb af handelsgødning og modtaget husdyrgødning fremgår af   landbrugsindberetning.dk under ”Gødningsleverancer”.

Oplysningerne er ofte ikke fyldelstgørende.

Videresalg af handelsgødning og salg af husdyrgødning skal indsendes 01.09 men glemmes ofte og opdages ved indberetning af sælgers regnskab.


11.1 Vælg NP-kontrollen


Vælg menuen

Indberetning > Gødningsregnskab > NP-kontrol. Bemærk: Uanset hvor du står i programmet, kan du altid bruge genvejstasten Ctrl+N for at komme til N-kontrollen


Indtast selv direkte i gødningsregnskabet

Hvis du sætter kryds i kolonnen Indt (Indtastet), får du mulighed for at indtaste direkte i alle kolonnerne. Dvs. at gødningsregnskabet beregnes ud fra de direkte indtastede tal i N-kontrollen og ikke ud fra dine registreringer på markblade/gødningsplan osv. Indtastning direkte i kolonnen er selvfølgelig en slags nødløsning for at få gødningsregnskabet til at stemme med det som du ønsker.


Indsæt selv nødvendige kolonner

Som udgangspunkt vises kun totalmængder i kvælstof og fosfor, men det er bl.a også muligt at vise udnyttelseskrav og mænder i ton eller kg gødning i andre kolonner, samt beregnet og anvendt. Du kan selv indsætte kolonner ved at klikke med højre museknap i skærmbilledet og vælg menuen ”Kolonneopsætning”.

Hvis du indsætter Beregnet kolonner vil de vise det Total N og P som programmet automatisk kan beregne ud fra dine registreringer forskellige steder i programmet. Du kan IKKE rette tallene direkte i Beregnet kolonnerne. Rettelser skal foregå de oprindelige steder, hvor der er indtastet. Dvs. markblade/gødningsplan, gødningslagre osv. Kolonnerne N og P anvender programmet i beregningen af gødningsregnskabet. Tallene vil som udgangspunkt være lig med tallene i Beregnet kolonnerne. Det er også muligt at indtaste modtaget Mængde i kg vare for handelsgødning


11.2 Tjek Start lager af Total N og P


Hvad er startlager

Det er vigtigt at dit startlager af gødning for høstår 2023 passer eksakt med det som du har indberettet til Landbrugsstyrelsen som slutlager i 2022. Startlageret af gødning for høstår 2023 består af beholdning pr. 1.8.2022 minus evt. forbrug af gødning i den forlængede planperiode fra 1.8.2022 til 30.9.2022 til afgrøder der blev høstet/afgræsset før 31.12.2022.


Tjek at kolonnen for Primo og for Forl pr. (Forlænget planperiode primo høståret) indeholder det Total N som du indberettede i gødningsregn­skabet for 2022.

Tallene har programmet gemt da du godkendte sidste års gødningsregnskab. Se evt. nøgletal 510.


Startlager finder du her

Du kan se startlageret for sidste års indberetning på følgende måde:

  • På en kopi af det gødningsregnskab du indsendte
  • På din indkaldelse til gødningsregnskab
  • På www.landbrugsindberetning.dk

Bemærk: Til Landbrugsstyrelsen indberettes tallene ikke pr. lager, men totalt for bedriften. Du skal selv holde styr på beholdningen for de enkelte lagre/gødningstyper.


11.3 Indtast evt. startlager for gødninger


Sådan indtaster du startlager for gødninger

Er det første gang du anvender programmet til gødningsregnskab, skal du indberette startlageret til gødningsregnskabet selv. Det samme gælder hvis de tal programmet indeholder af en eller anden årsag afviger fra det som Landbrugsstyrelsen har registreret.


Først skal du indsætte kolonnerne ”Indt” i afsnittet ”Primo” og evt. i afsnittet ”Forl pr”. (Højreklik med museknap i skærmbilledet og vælg kolonneopsætning).

For de gødninger, hvor du vil indberette beholdning manuelt, sætter du nu kryds i ”Indt” kolonnerne. Herefter kan du taste i kolonnerne.


11.4 Indtast evt. ultimolager for gødninger


Ultimolager

Programmet beregner automatisk ultimolageret for organiske gødninger. Dette kan programmet gøre, da såvel produktion, som køb og salg af gødning er registreret i lagermodulet for organisk gødning. For handelsgødninger skal du selv indberette et eventuelt ultimolager af handelsgødning.


Hvad sker der ved kryds i den første ”Indt” kolonne

Hvis du krydser af i den første ”Indt” kolonne. (Den der står lige efter ”Gødning” kolonnen, så sættes der automatisk kryds for alle ”Indtastet” kolonnerne i alle afsnit. Dvs. også for køb, salg og ultimo. Derved vil tallene ikke længere blive beregnet ud fra oplysninger i programmets lagermodul og markbladene


11.5 Tjek Køb, Ultimo og Forbrug mv.


Tjek at de øvrige kolonner passer med de tal du ønsker at indberette.

Ved at sætte kryds i kolonne Indt (indtastet) for en gødning, kan du manuelt rette i tallene i kolonnerne. Når du har sat kryds i kolonnen Indt, så har du selv kontrol over alle kolonnerne. Tjek derfor hver enkelt kolonne for, om tallet passer med det du ønsker. I nøgletalsopsætning 200 og 210 kan du se det samlede forbrug af organisk kvælstof og fosfor i forhold til fosforloft og harmoni-reglerne.

Vær opmærksom på røde smileyer. P-tals korrektion kan kun ske, hvis alle betingelser er opfyldt

Hvis du ikke ønsker at bruge P-tals korrektion, skal du blot rette analysedato på en prøve så den bliver mere end 5 år gammel.


11.6 Indsæt evt. handelsgødninger manuelt


Leverancer af biogasgylle, anden organisk gødning og handelsgødning vil altid fremgå.

Leverancer fra andre landbrug kan fremgå hvis de allerede har indsendt deres 2022 gødningsregnskab

Indhold af gødning fra forskellige producenter i samme type varierer lidt. Selv en forskel på 0,1 % P betyder noget.     Total N og P fremgår af gødningsleverance skemaet.

Man kan enten rette i deklarationen på midlerne i kartoteket, eller man tilpasse forbruget ved at tilføje ekstra P som forbrug (også negativt), hvis deklarationen i det indtastede ikke helt stemmer.


Brug funktionen Indsæt handelsgødning.

Vælg P-gødning ”Fosfor”.

Sæt Ultimo mængden til 0 kg. Juster P-køb med kg der skal tillægges/fratrækkes i forhold til gødningsleverance-skemaet.

Brug nøgletalsopsætning 520 for at sammenligne køb og leverancer.

(eksempel m. køb biogasgylle og salg af egen produktion)


11.7 Når N og P ikke stemmer på sidste kg ved køb af handelsgødning


Leverancer af biogasgylle, anden organisk gødning og handelsgødning vil altid fremgå.

Leverancer fra andre landbrug kan fremgå hvis de allerede har indsendt deres 2023 gødningsregnskab.

Indhold af gødning fra forskellige producenter i samme type varierer lidt. Selv en forskel på 0,1 % P betyder noget. Total N og P fremgår af gødningsleverance skemaet.

Man kan enten rette i deklarationen på midlerne i kartoteket, eller man tilpasse forbruget ved at tilføje ekstra P som forbrug (også negativt), hvis deklarationen i det indtastede ikke helt stemmer.


Brug funktionen Indsæt handelsgødning.

Vælg P-gødning ”Fosfor”. Vælg kolonneopsætning mængde og indtast gødningsmængde. Justering af forbruget foretages i felterne P-køb mængde og ultimo-mængder. Tillægges/fratrækkes i forhold til gødningsleverance-skemaet.

Brug nøgletals 520 for at sammenligne køb og leverancer.

(eksempel m. salg af svinegylle)


12. Indberet gødningsregnskab (GHI)


Gødningsregnskab

Der er krav om elektronisk indberetning på landbrugsindberetning.dk

Når du har tjekket NP kontrollen og nøgletalsopsætning 500 for grønne smileyer. Evt. gennemgået Nøgletalsopsætning ”200 fosforloft”, ”100 kvoteberegningerne”, ”070 Kvægbrug, græs og fradrag” for et mere detaljeret billede og alt ser fint ud er du klar til eksport.


12.1 Eksporter til GHI


Sørg for at du står i høstår 2023

Sørg for at du står i NP-kontrollen (Indberetning> Gødningsregnskab>NP-kontrol>)

Klik på Eksporter til GHI Herefter Spørger programmet hvor den skal lægge filen. Klik enter for standard placering og endeligt om regnskabet skal godkendes og ultimo skal overføres til primo.


12.2. Godkend det indberettede gødningsregnskab i Næsgaard MARK



Hvorfor godkende i Næsgaard MARK

Godkendelsesfunktionen i Næsgaard MARK vil markere alle hovedtal til gødningsregnskabet som indtastet. Derved vil tallene ikke ændre sig og du kan heller ikke længere taste i felterne. Dette er med til at sikre, at de tal fra 2023, der bruges i 2024 gødningsplan/regnskab, er de samme, som du har indberettet til Landbrugsstyrelsen. F.eks. ultimobeholdninger af gødning, overført overskud af efterafgrøder osv.

13. Upload gødningsregnskab på GHI

Før GHI kan åbnes, beder programmet om at Gødningsregnskabet godkendes med flueben i Godkendt.

Landbrugsindberetning kan nu åbnes ved at klikke på knappen Åben GHI.

Alternativt åbnes hjemmesiden www.landbrugsindberetning.dk


En lille kontroldialog beder dig bekræfte at ultimo beholdning i organiske gødningelagrer overføres som primo året efter-


Typiske problematikker i forbindelse med indberetning

Følg herefter aktuelle vejledninger for indberetning på Landbrugsindberetning.dk

1. Ingen fosforloft i organisk gødning overført fra sidste år.

Årsag: Fosforlofts beregninger kommer alene fra produktion og modtaget husdyrgødning. Med lageret følger intet fosforloft til nyt planår.Løsning: Overført organisk gødning overført fra sidste år tastes som køb og primolageret nulstilles manuelt.