Vi opdaterer planteavlskonsulenterne

I disse dage har vi vores årlige dialogforum med planteavlskonsulenterne. Det er møder, hvor de opdateres med udviklingen i Næsgaard programmerne, og hvor konsulenterne indbyrdes – og med Datalogisk – kan have en sparring omkring funktionerne, og hvordan de bruges optimalt til gavn for landmanden.

Vi har således møder både i Jylland og her hos Datalogisk på Falster. For medarbejdere i Datalogisk er det altid udbytterige dage, hvor også ønsker fra konsulenterne og landmændene flittigt noteres ned og diskuteres. Efter møderne tages ønsker med retur til udviklerne for at høre, om det er noget, der kan bygges ind i programmerne.

Udover de fysiske møder afholdes onlinekurser for at dykke helt ned i praktikken på specifikke områder samt i bestemte funktioner.

Det er IT-konsulent Per Andersen, der står for møder og kurser. ’Det er så vigtigt, at vi har denne dialog med konsulenterne, som jo er tæt på landmanden’ fortæller han og fortsætter ’udover at vi selvfølgelig er i kontakt løbende hen over året, så giver det altså noget at være samlet alle sammen i et forum. Det giver en dynamik og sparring, som vi nødigt ville undvære.’